Allerede før årets første løb i sportsvognsklassen er der lagt i kakkelovnen til en indædt sæsonfight mellem Audi og Peugeot. Franskmændene vil nemlig ikke give tyskerne dispensation til at stille med sidste års R15-model i sæsonåbneren på Sebring den 20. marts, og derfor er Audi for første gang siden 1999 ikke med i det løb, mærket har domineret lige siden med ni sejre i elleve forsøg. Årsagen er R15-modellens front, som Peugeots ledelse sidste år klagede over, fordi den angiveligt ikke levede op til de aerodynamiske regler. Audi havde imidlertid på forhånd fået fronten godkendt af Le Mans-organisationen A.C.O., men i år er den ikke desto mindre beordret modificeret.
(Foto: tomkristensen.com)
Gennem vinteren har Audi testet for at udvikle den nye model, R15+, men da frontens endelige udformning er så vital for resten af bilen, vil en endelig version ikke være klar før april.
For Tom Kristensen er der tale om held i uheld, da han med udsigt til otte ugers pause før genoptræning næppe ville kunne være blevet klar til de tolv hårde timer i Florida. TomKristensen.com Nils Finderup Læs mere om: Tom KristensenSebring20/03/10 - Sebring - ALMSAudi dropper Sebring 12-timers løbet |