Formel 2 køreren Mirko Bortolotti har flere gange været sat i forbindelse med et Formel 1 sæde - mest hos Toro Rosso teamet, men da Jaime Alguersuari mere eller mindre hele tiden har været den største favorit til sædet og har sikret sig dette, så fokuserer Mirko Bortolotti på endnu en sæson i FIA Formel 2 serien. Her sluttede han på en samlet fjerdeplads i 2009 sæsonen. Mirko Bortolotti søger igen sæde i et Formel 2 team. Efter at en mulighed for et sæde hos Toro Rosso teamet glippede, og at han ydermere er blevet vraget som en del af Red Bulls talentudviklingsprogram, så må den kun 20 årige kører sig se om efter andre muligheder.
Mirko Bortolotti på Oschersleben (Foto: Tommy Hostrup Galskjær)
Som det ser ud i øjeblikket, så er han mest fokuseret på et sæde i Formel 2. Talentet fejler tilsyneladende ingenting. Senest har han faktisk testet hos netop Toro Rosso, men skabte også overskrifter da han slog banerekorden for godt et år siden, da han fik en test hos Ferrari. Men fokus er andet steds nu.
"Formel 2 er det primære fokus for mig nu, jeg tænker faktisk ikke engang på Formel 1 i øjeblikket. Jeg er trods alt kun 20 år og mener at det er nu at jeg samle erfaring. Det gælder om at være fuldt forberedt på mange områder som fartfornemmelse, erfaring og om at være konstant inden man træder ind i Formel 1."
Mirko Bortolotti stadig i F2 i 2010? (Foto: Tommy Hostrup Galskjær)
"Man skal være klar til mange ting: Det er ikke nok at være hurtig på én omgang, man skal kunne være hurtig gennem et helt løb. Man skal også kunne formå at vende en dårlig situation til en god udvikling. Der er endnu meget at lære. Men min målsætning er at komme til at køre Formel 1. Man skal være klar til at køre Formel 1. Det er ikke en leg eller et spil, så lige nu er min fokus på at blive bedre og bedre." Dons
Læs mere om: Mirko Bortolotti |