Formel 1   24/03/10

Paul di Resta klar til Melbourne
Når feltet fredag formiddag bliver sluppet løs i Melbourne er det med en ny kører i den ene af racerne. Force India har benyttet muligheden for at indsætte Paul di Resta som testkører i den ene af bilerne i fredagens træninger. Det bliver skottens første 'officielle' optræden i Formel 1.

Tidligere har Paul di Resta testet for blandt andet McLaren hvor han har været tilknyttet via sin kontrakt med Mercedes. Henover vinteren er han dog blevet evalueret som en fremtidig kører, måske endda også hos Force India. Den skotske kører har i hvert fald vist god fart. Og ikke overraskende er di Resta meget spændt på sin første officielle optræden. "Eftersom raceren var hurtig i Bahrain er det en stor mulighed for mig. Jeg har aldrig været i Melbourne men jeg vil skridte banen af sammen med ingeniørerne på onsdag," siger han.

Han var også med teamet i Bahrain men alene til at observere arbejdsgangen i teamet. "Jeg er dog ikke kommet for at forsøge at sætte den hurtigste tid - det handler om at give mine informationer tilbage til løbsprogrammet og hjælpe teamet og at jeg lærer så meget som muligt," forklarer han. Helt ukendt med banens layout er han dog ikke - han har været i teamets simulator for at finde vej rundt på Albert Park.


Paul di Resta under vinterens test - nu får han chancen i Albert Park
(Foto: Force India)

Grunden til at Paul di Resta får denne mulighed er slet og ret forbudet mod tests. "Paul er en meget god kører og har masser af potentiale. Men som tredjekører er det et spørgsmål hvor han kan udnytte sit potentiale da der ikke er nogle tests i løbet af sæsonen. Det er en god løsning," siger teamchef Vijay Mallya.

Benji


Læs mere om:
  • Paul Di Resta
  • Force India
  • Albert Park
  • 28/03/10 - Albert Park - Formel 1

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk