Optur Outback
Optakt til det Australske Grand Prix 2010
Efter en lidt trist sæsonpræmiere er vi nu på vej til årets andet løb, det australske, som vanligt bliver kørt i Albert Park i Melbourne. Og her kan vi da håbe på lidt mere spænding end vi fik i første løb, men vi skal nok ikke stille vores forventninger alt for højt. For nu hvor vi har fået fjernet en hel del af de elementer der skabte en kunstig spænding, bliver det endnu tydeligere - der er for lidt action på banen.

Sidste år var der altid et eller andet taktisk spil i gang, den havde regnet det bedst ud, vandt løbet. Sådan er det ikke mere. Nu er der ingen optankninger, kun dækskifte - og det går hurtigt. Så nu er der ingen ting at holde øje med - det man ser på banen er rækkefølgen som den faktisk er.

Sådan som bilerne, stadig, er, er overhalinger ikke det mest oplagte. Det er simpelthen for svært at køre tæt. Tydeligvis skal man endnu gang ind og justere på de aerodynamiske regler, så vi igen kan få gang i duellerne på banen.

Tiden siden sidste løb har budt på en del her-og-nu løsninger på det problem at løbet i Bahrain var kedeligt. Der har været forslag fremme om flere pitstops - tvungne altså. Nogle har foreslået at dækkene skal være blødere, så de hurtigere bliver slidt (og så det måske kan betale sig at køre pænere). Mere kreative forslag har også været luftet af folk der ikke har tålmodighed til at vente på at man kan ændre de aerodynamiske regler fra næste sæson.

Det er lidt tidligt at råbe op om drastiske ændringer. Banen i Bahrain er kedelig, og sådan vil det altid være. Ligesom en del andre moderne baner hører den ikke til i Formel 1, fordi den ikke opfordrer til tæt kørsel. Men den slags gøgeunger i kalenderen slipper vi nok ikke for førend Bernie Ecclestone sætter kvalitet over kontanter (og det har lange udsigter).

Men lad os nu se et par løb til - og lad os komme i gang med løbene i Europa, inden vi for alvor begraver den indeværende sæson. Det kan jo være at det hele arter sig. Og man skal heller ikke være for urealistisk i sin forhåbninger. For der har, til alle tider, været kedelige løb. Selv dengang i gamle dage, da bilerne stort set ikke havde vinger, og de kunne køre meget tættere end i dag, var der kedelige løb. Og ikke bare kedelige efter datidens standard, men cirka ligeså kedelige som løbet i Bahrain. Sådan skal det være.

Og nu til Australien. Hvem vinder? Umiddelbart er der igen ikke meget der skiller de fire bedste teams og dermed de otte kørere der faktisk endte på de otte første pladser i Bahrain.

Hvis man skal udlede noget af præmiereløbet, så virker det som om Red Bull har en god pakke - bilen er hurtig og Vettel er topmotiveret. Webber er sådan set også - så det kan blive en spændende intern kamp også.

Ferrari virker også stærke, mens McLaren ikke virkede til at være helt oppe i omdrejninger (det må være straffen for feltets grimmeste bil) - og også Mercedes har lidt hjemmearbejde at gøre.

Hos Ferrari bliver det spændende at se om Massa kan slå igen mod Alonso, eller om han er godt på vej til at blive reduceret til ham der ligesom bare også er der. Hos Mercedes hviler øjnene på Schumacher. Nogle havde forventet en stærkere indsats af tyskeren i Bahrain, måske også ham selv. Forbedringer er i al fald ønsket - nok bare ikke af Nico Rosberg, der gerne vil fortsætte med at være den forreste af de to.

Hos McLaren skal Button gerne have et lidt bedre løb - bare være tættere på Hamilton vil sådan set være fint, for løbet i Bahrain var da ikke noget stort for den regerende mester.

Og så er der de andre. Der er kampen om hvem det er der skal være den første til at true de store. Og det er faktisk en spændende kamp. Kubica i Renault er et godt bud, det samme er både Barrichello og Hulkenberg i Williams - og så sandelig også Sutil i Force India. Måske endda Liuzzi også kan lege med her. De fem er de mest oplagte bud på de to sidste pladser i top ti og alle fem vil de alle meget gerne og mere end noget andet, drille de store.

Længere nede i rækkerne er succeskriterierne anderledes. Lotus og Virgin skal bare videre i teksen mens Hispania skal passe på ikke at blive årtiets første vittighed og havne på samme hylde som Super Aguri, Forti Ford, Pacific Racing (for slet ikke tale om Lola i '97 eller Life i '90).

Martin Møller-Thomsen