Formel 1   25/03/10

Dansker til Formel 1 i Australien
- men dog kun på sidelinjen
FIA præsident Jean Todt forsætter med at indsætte tidligere kørere som stewards: Denne gang er danske Tom Kristensen tildelt posten.

I år har FIA forsøgt sig med en ny trend, hvor man indsætter tidligere racerkørere som ”kørernes repræsentant” på holdet af stewards. Dette sker med henblik på at hjælpe det eksisterende hold af stewards, som oftest ingen erfaring selv har bag rattet af en racerbil.

I Bahrain havde FIA tildelt tjansen til Alain Prost, mens Damon Hill, Nigel Mansell, Johnny Herbert og Alexander Wurz har været nævnt som mulige stewards senere på sæsonen.


Tom Kristensen slipper for at trække i kørerdragten denne gang.
(Foto: TomKristensen-com)

Så man må sige at det er et fint selskab Tom Kristensen altså slutter sig til. Den 42-årige dansker har aldrig selv deltaget i et Formel1-løb, men har kørt adskillige testkilometre for hold som Minardi, Tyrrell og Jaguar. Desuden havde han stor andel i at teste Michelins dæk, da de indtrådte i Formel1 i 2000.

Udnævnelsen betyder nok også at vi (desværre) ikke kan nyde godt af Toms ekspertise som kommentator, når TV3 Puls sender live fra træninger, kvalifikation og løb. Mon Jan Magnussen har en ledig weekend?

Søren Riis


Læs mere om:
  • Tom Kristensen

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport