Formula Renault 2.0 NEC   02/04/10

KEO racing tegner kontrakt med ung belgisk stjerne
Efter at have kørt forskellige test i løbet af vinteren, har KEO Racing nu fundet sin kører til NEC mesterskabet i Formula Renault 2010.
Valget er faldet på den 17 årige belgiske/italiener Ludwig Ghidi, der i 2009 blev mester for kørere under 17 i det italienske mesterskab for Formel Renault 2,0.


Ludwig Ghidi ny kører hos KEO Racing i Formula Renault 2.0 NEC mesterskabet 2010.
(Foto: KEO Racing)
Efter at have undersøgt forskellige muligheder for at rykke en klasse op, kørte Ludwig Ghidi op til påske test på Hockenheim med KEO racing i den nye 2010 Formel Renault 2,0, og følte sig straks hjemme i raceren, der har mange spændende tekniske features i forhold til den gamle model.
Der blev testet på både våd og tør bane. Med nye og brugte dæk, ialt 10 sessioner á 50 minutter. Så teamet og deres nye kører fik straks høstet de første grundige erfaringer sammen.

Kim Olsen og løbsingeniør Jonas Jarlmark var tilstede på Hockenheim under testen, så aftalen med Ludwig Ghidi og hans manager kunne blive afsluttet på stedet efter nogle forhandlinger.

Kim Olsen:
Jeg er glad for, vi nu er klar til løbene i NE Cup 2010. Det har været en lang, hård vinter på mange måder. Og den økonomiske situation har ikke gjort det nemt for de forskellige teams at få tegnet kontrakter med kørere i god tid.
Der er mange serier for unge kørere udvikle sig i, så tingene skal undersøges grundigt. Vi mener dog stadig, Formel Renault er den serie, der tilbyder de fleste og bedste muligheder for unge kørere, og stadigvæk til et fornuftigt budget. Med de forskellige trin i familien hos Renault motorsport, er man sikret en vej gennem systemet. Det vidste Ludwig og hans manager. Derfor er KEO racing glade for, at have tegnet kontrakt med denne unge, lovende kører, vi kan udvikle videre på i hans karriere.


KEO Racing og Ludwig Ghidi klar til at tage hul på NEC mesterskabet.
(Foto: KEO Racing)

Feltet i NE Cup er nu ved at være fyldt op, så endnu en spændende sæson er i vente i denne serie, der som navnet antyder, afvikles på baner i Nordeuropa. I løbet af sæsonen køres på de kendte baner i Tjekkiet, Tyskland, Holland og Belgien.

De første 2 løb i årets NEC cup serie køres om godt 14 dage på Hockenheim.

Søren Christensen


Læs mere om:
  • KEO Racing
  • Hockenheim
  • 18/04/10 - Hockenheim - Formula Renault 2.0 NEC

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk