Formel 1   06/04/10

Klager, straffe og frifindelse
Der blev i Malaysias Grand Prix kørt til stregen og lidt over. Det er der ikke noget usædvanligt i for så vidt. Det er næsten mere reglen end undtagelsen. Men der blev indgivet klager, en kører blev straffet og en anden kører blev frifundet efter en racehændelse. Timo Glock, Lewis Hamilton og Sebastian Vettel var involveret i de førnævnte episoder.

Timo Glock kørte for stærkt i pitlanen i lørdags. Overskridelsen var på 10,2 km/t Det kastede en bøde af sig i størrelsesordenen € 2200,00. Det er måske småpenge i den verden, men ved hyppige gentagelsestilfælde, bliver bøden større og kan få eventuelle følger.


Timo Glock
(Foto: Virgin Racing)

Renault har klaget over Lewis Hamiltons kørsel. Teamet har dog ikke indgivet protest. Lewis Hamiltons forseelse skulle være sket i forbindelse med hans duel med Vitaly Petrov. Her har Lewis Hamilton ifølge Renault blokkeret for meget for Vitaly Petrov idet han skulle have svinget frem og tilbage 3 - 4 gange foran Vitaly Petrov, hvor reglementet beskriver det som én gang. I de fleste situationer sker det dog tit at manøvren foretages to gange uden at der bliver skredet ind. Men Renault mener at Lewis Hamilton gjorde det mere end det er beskrevet i reglementet som acceptabelt.


Lewis Hamilton
(Foto: McLaren)

Grand Prixets vinder, Sebastian Vettel, blev undersøgt efter Grand Prixet var afviklet. Løbsledelsen fandt at Sebastian Vettel havde overhalet i gul flagzone. Da Fernando Alonsos Ferrari blev ramt af motorskade og træk ud i græsset i sving 4, overhalede Sebastian Vettel Lotus køreren Jarno Trulli. Sebastian Vettel satte dog straks efter farten ned, ligesom Jarno Trulli gjorde det samme da Jarno Trulli på samme tidspunkt også havde problemer med hans Lotus racer.


Sebastian Vettel
(Foto: Red Bull Media - Getty Images)

Løbsledelsen beretter at Sebastian Vettel overhalede i gul flagzone, men frikender ham altså alligevel da der øjensynligt var defekt på Jarno Trullis bil. Dermed ingen straf til Sebastian Vettel der dog nok må se at flere øjne vil følge ham i de kommende Grand Prixer for at se om det gentager sig.

Dons


Læs mere om:
  • Lewis Hamilton
  • Sebastian Vettel
  • Timo Glock
  • Sepang
  • 04/04/10 - Sepang - Formel 1

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto