Special Saloon   07/05/10

'Fuldt hus' hos Sally Racing på Ring Djursland
- til Special Saloon Car Festival og Classic Car Meeting
Ved årets første løbsweekend - 'Åbningsløbet på Jyllands-Ringen - stillede Sally Racing med to biler, en i Special Saloon Car klassen og en i DTC Light (Clio Cup) klassen.
Modsat bliver det til den kombinerede Special Saloon Car Festival og Classic Car Meeting weekend på Ring Djursland den 8. og 9. maj. Her bliver der 'fuldt hus' hos team Sally, med fem kørere i seks biler, fordelt på fire forskellige klasser.

I forbindelse med 'Åbningsløbet' deltog Niels Høiby i Special Saloon Car klassen med Volvo S60 raceren, her blev det til en 3. plads i klasse SS3 i første løb, mens han desværre måtte udgå i det andet løb.
Høiby stiller 'selvfølgelig' op igen på Ring Djursland.


Volvo S60 raceren med Niels Høiby - teamets mest trofaste kører.
(Foto: Motorsporten.dk)

I DTC Light (Clio Cup) havde Sally Racing debutanten Kennie Frydenkjær på banen i den ene af deres Renault Clio III racere.
Kennie var så uheldig at blive påkørt i første løb, og nåede derfor kun et par omgange, men efter at teamet havde repareret bilen var han klar til løb nummer to, hvor det blev til en 9. plads.
DTC Light klassen deltager ikke den weekend, så vi får ikke fornøjelsen af at se Kennie og Clio III'eren denne gang.

Men 'nye' kørere kommer på banen til Special Saloon Car Festival og Classic Car Meeting for Sally Racing - og det er mester selv samt hans søn!

Jesper Sally Pedersen stiller denne weekend op i sin Ford Escort 1300 i den historiske klasse for biler op til 1971 mellen 0 og 1300 cc.


Jesper Sally Pedersen er efter en længere pause tilbage i Ford Escort'en.
(Foto: Motorsporten.dk)

Martin Sally Pedersen har valgt at stille op i Youngtimer klassen med teamets Volvo S40, en bil han tidligere på året har kørt flotte resultater hjem i - og det samme håber vi da på at se her på hans hjemmebane.

Derudover huser teamet også Special Saloon Car køreren Hans Elnegaard, der denne weekend skal køre i en Renault Megane I Coupe.
Det skal blive spændende at se hvordan han klarer skiftet fra den baghjulstrukne Lotus, til den forhjulstrukne Renault.


Keld Graabæk stiller denne weekend op i både sin Ford Cortina, samt i sin BMW M3.
(Foto: Motorsporten.dk)

Sidste mand i pitteltet er Keld Graabæk, der som den eneste af kørerne stiller op i to klasser.
I den historiske klasse skal han køre i sin Ford Cortina Mk. II, og i Youngtimer klassen i sin BMW M3, så 'Gamle Gråben' får en travl weekend.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Hans Elnegaard
  • Jesper Sally Pedersen
  • Keld Graabæk
  • Martin Sally Pedersen
  • Niels Høiby
  • Ring Djursland
  • 09/05/10 - Ring Djursland - Special Saloon

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk