Formel 3 DE   10/05/10

Kevin Magnussen tilfreds efter svær weekend
Kevin Magnussen fik gode point på kontoen til kampen om det tyske Formel 3 mesterskab, da han trods en problemfyldt weekend kørte en 3. og 5. plads hjem ved anden afdeling, der blev afviklet på Sachsenring.


(Foto: Jan Kaiser)

I weekendens første løb startede Kevin fra ottende startposition i sin Dallara F 307 fra Team Motorpark Academy. Efter en flot start kom han op på sjettepladsen og med en overhaling undervejs i løbet kunne han køre i mål på femtepladsen.

Til andet løb startede Kevin som nummer seks, men endnu en god start bragte ham op på fjerdepladsen efter første sving. Trods banens få overhalingsmuligheder lykkedes det endnu en gang Kevin at overhale en konkurrent undervejs og dermed kunne han køre i mål på en tredjeplads, hvilket sikrede ham en tur på podiet.


(Foto: Jan Kaiser)

Franskmanden Tom Dillmann vandt begge løb og fører mesterskabet. Kevin Magnussen er nu på tredjepladsen i mesterskabet.

”Det var en dårlig weekend, der endte godt” sagde Kevin Magnussen efter løbet. ”Vi var desværre gået den forkerte vej med setup’et på vores bil i træningen og første kvalifikation. I anden kvalifikation var bilen OK, men jeg fik ikke det optimale ud af dækkene. Det betød et par dårlige startplaceringer og da banen er rigtig svær at overhale på, valgte jeg ikke at tage alt for store chancer i løbene og i stedet få point med hjem. Så når jeg tager alt i betragtning, så er jeg sluppet godt fra en dårlig weekend og næste gang, der kører vi på Hockenheim, en bane jeg kender. Så lige nu er jeg godt tilfreds med de point jeg fik hjem herfra og jeg er fortsat i top tre i mesterskabet”.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Kevin Magnussen
  • Motopark Academy
  • Sachsenring
  • 09/05/10 - Sachsenring - Formel 3 DE

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport