DM Rally   20/05/10

God DM debut for Martin Johansen
Martin Johansen deltog i første afdeling af DM i rally 14-15 maj. Det var samtidigt debut i DM sammenhæng, både i det det generelle mesterskab og med en 4 WD bil. Vi var på forhånd klar over at det ville blive svært at følge de absolut hurtigste udtaler Martin Johansen inden starten fredag aften,, ”de fleste af vores nærmeste konkurrenter har kørt i denne klasse i flere år og er vænnet til den højere hastighed der køres med her og det at køre med firehjulstræk og turbo er heller ikke noget man lærer i løbet af en nat”

Martin Johansen gjorde det fremragende og kørte sig til en sikker 3 plads i DM serien og en 4. Plads generelt


Martin Johansen fik en god debut i 4WD ved DM1 i rally

Vi havde på forhånd håbet på at kunne ligge i top 5 på prøverne og den plan lykkedes også, selvom vi havde en del problemer i starten af rallyet med at få bremsepunkterne til at passe. Vi har de sidste 5 år kørt i 1600 ccm biler med en vægt på 1000 kg og en topfart på ca. 180 km/t og sidder nu i en bil der vejer 1325 kg og har en topfart på ca. 200 km/t – det gav lidt kørsel i botanikken i starten, længe leve 4WD. Derfor er teamet meget glade for resultatet og ser frem til nogle testdage før næste DM i slutningen af juni.


De ekstra kilo bilen vejer kostede små udflugter i botanikken.

Vi må dog konstatere at der er et stykke op til de absolut hurtigste, men vi håber at mere rutine i bilen vil løse det problem – det tror vi selv på og tror at efter næste DM rally har vi fået så mange kilometer i bilen at vi kan være mere konkurrencedygtige ved DM 3 efter sommerferien.
Rallyet var det første løb der blev afviklet efter et nyt koncept med en promotor og selvom der altid er skønhedsfejl når man laver noget nyt må vi sige at det koncept der blev vist her tror vi er fremtiden for dansk rally, vi håber derfor at konceptet er kommet for at blive.

Plac. Kører Bil Tid Gap
1 Max Christensen Subaru Impreza WRX STI (N4) 01:05:33.900 00:00.000
2 Karl-Åge Jensen Peugeot 207 Super 2000 (A4) 01:05:51.700 00:17.800
3 Brian Madsen Peugeot 306 Maxi (A3) 01:06:18.1000 00:45.100
4 Martin Johansen Subaru Impreza WRX (N4) 01:06:34.700 01:00.800
5 Michael B. Sørensen Subaru Impreza (N4) 01:06:55.600 01:21.700
6 Tim Svanholt VW Golf IV Kit Car (A3) 01:07:01.800 01:27.900
7 Christian K. Jensen Peugeot 207 Super 2000 (A4) 01:07:29.400 01:55.500
8 Michael Pedersen Mitsubishi Evo 9 (N4) 01:08:35.400 03:01.500
9 Jens Chr. Pilgaard Subaru Impreza N10 (N4) 01:08:41.400 03:07.500
10 Steen Johansen Mitsubishi Evo IX (N4) 01:09:18.900 03:44.100

Martin Johansen Rally Sport


Læs mere om:
  • Martin Johansen

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto