Super Challenge   25/05/10

Imens vi venter på årets første "danske løb"
MC-Basen Super Challenge- har vi brugt tiden på at pudse formen af
Imens vi venter på årets første ”danske løb” har vi brugt tiden på at pudse formen af. En del af vinterens og forårets træning er blevet brugt i løbesko og på landevejen og det skulle kulminere med Copenhagen Marathon 2010, som blev løbet den 23. maj kl. 9:30.

Jeg har i vinterens løb været i ”rullefelt” hos Claus Hechmann fra Hechmannsport og vi havde sammen lagt en plan for taktikken til årets maraton. Det skulle vise sig at være en god plan. Jeg skulle drikke dobbelt så meget væske som jeg selv havde planlagt, men kilometer tiden som jeg havde sjusset mig frem til var passende

Hoved sponsor i år var Nykredit, og det var Koncernchef Peter Engberg Jensen som skulle være med til at sætte løbet i gang sammen med Wilson Kipketer. Peter Engberg Jensen havde vi fornøjelsen af at have som gæst på Jyllandsringen sidste år. Han har selv en stor passion for motorcykler og kører selv


(Foto: HardingRacing)

Jeg var godt spændt på dagens udfald, men synes nu jeg var godt forberedt. Men hvor forberedt kan man være på 42,195km??

Jeg havde kramper og stjerne ondt i benene allerede efter 31 km og synes at det ville værre hyggeligere at sætte sig på én af de mange københavnske cafeer…..

Det ville værre pral at sige, at jeg også lige nåede et par cafe late på turen. Jeg kan dårlig huske ruten og hvad musik jeg havde i ørerne. Det var mere tunnelsyn og tungen lige i munden for at holde tempo.


(Foto: HardingRacing)

Jeg ramte målstregen i tiden 3.14.40t og det var jeg mere end tilfreds med…. Faktisk lidt stolt. En supertid for mig, men selvfølgelig langt fra vinderen som kom i mål på 2.30t.

Grundformen er ok og den skal bare holdes ind over sæsonen.


(Foto: HardingRacing)

Vi er klar med racerløb i næste weekend hvor Bike-Promotion Cup skydes i gang på Anderstorp i Sverige. Vi glæder os vandvittigt meget.

HardingRacing og Skjern MC


Læs mere om:
  • Thomas Harding Nielsen

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport