Williams Formel 1 team har for nyligt testet den 20-årige finne, Valtteri Bottas. Den unge finne, fik sin debut bag rattet af en Formel 1 bil i mandags. Bottas, der indgår i Williams' teamets ”young driver programme” er ikke direkte omfattet af det strenge testforbud i Formel 1. Valtteri Bottas der i år kører for ART Grand Prix i Formel 3 Euro serien, testede for det hæderkronede Williams team i mandags, på den spanske bane Ricardo Tormo.
Trods at Bottas ikke direkte er, omfattet af de strenge testregler i Formel 1, så har Williams teamet, ifølge testforbuddet, ikke mulighed for at teste andet end hastighedstest med den håbefulde Formel 3 kører.
Hastighedstest er ikke de mest interessante test at udføre, men det er altid en gylden mulighed for en ung kører som Bottas, til at vise sit navn frem til et Formel 1 team, og måske få nogle brugbare insider kontakter hos Williams.
Kontakter, der måske kan hjælpe ham til et Formel 1 sæde en dag.
Bottas indgår således i Williams' testprogram, et program der, på grund af testforbuddet, ikke er særligt omfattende. Trods de strenge testreglers indflydelse på hans muligheder for at udfolde sig bag rattet af Williams raceren, var Bottas dog mere end begejstret over sin første dag i en Formel 1 bil;
”Det var en fantastisk oplevelse. En Formel 1 bil er vild når den accelererer, men bremseeffekten og mængden af downforce er også meget imponerende”, siger den 20-årige finne, der i 2008 blev europæisk Formel Renault mester.
Bottas bruger, udover sine forpligtelser hos ART Grand Prix i Formel 3 mesterskabet, en del tid hos Williams' teamets fabrik i Grove, England.
”Jeg besøger Williams fabrikken hver dag. Nogle gange kan jeg være behjælpelig med ting, og det giver en god viden om, hvordan et Formel 1 team fungerer,” udtaler Bottas der også indrømmer, at han er en ivrig bruger af Williams' teamets Formel 1 simulator.
Jacob Carsting
Læs mere om: Valtteri BottasWilliams F1 TeamValencia - Ricardo Tormo |