Formel 1   11/06/10

Canadas GP - 2. fri træning
Bortset fra et par graders forskel, så var betingelserne ens for kørerne da den 2. fri træning skulle afvikles. Forhåbentligt med noget mere aktivitet end det desværre er tradition for i 1. fri træning. Der er nu læst de vigtigste data, kørerne har fået talt med deres ingeniører, bilernes er justeret på ny, og lad os så komme igang.

Straks fra start var der aktivitet, hvor Kamui Kobayashi i BMW Sauber var hurtigst til at sætte en tid, men flere fulgte straks efter. Nico Hulkenberg sætter ret hurtigt efter en tid der følger godt op på tiderne fra 1. fri træning. Hulkenbergs tid lyder på 1:19.746. Tiden bliver dog hurtigt overgået af Vitali Petrov i Renault.

Lucas di Grassi som ikke fik sat nogen tid i 1. fri træning, har nu tilsyneladende fået løst problemerne med bilen. Tiderne fra 1. fri træning står for fald, og flere kørere begynder nu at slå tiderne. Efter en lille halv times tid er der 9 kørere der er under tiden fra 1. fri træning. Nico Rosberg har pt. hurtigste tid med 1:17.277.

Efter den første halv time har Jarno Trulli i Lotus ikke været på banen endnu. Gearkassen volder alvorlige problemer og må skiftes. Teamet håber på at nå at få bilen klar så Jarno Trulli om ikke andet kan få tjekket bil og gearkasse.

Med halvdelen af tiden gået er stillingen sådan at Nico Rosberg er front med tiden 1:17.151, derefter kommer Sebastian Vettel, Fernando Alonso, Lewis Hamilton og Mark Webber på de næste pladser.

Red Bull kørerne har besluttet at nu er det nok. Sebastian Vettel kører hurtigste tid som nu hedder 1:16.877 og Mark Webber har foreløbig installeret sig på trejdepladsen, med Fernando Alonso imellem de to Red Bull kørere. Nico Rosberg erobrer en placering tilbage og skubber Mark Webber ned på fjerdepladsen.

Adrian Sutil hængte lidt i 1. fri træning men har nu "overtaget" teamkollega Liuzzis rolle i denne fri træning og er nu placeret som sekser.

Med godt et kvarter tilbage kommer Jarno Trulli på banen og kører fra straks fra et par af konkurrenterne. Resten af feltet får ikke ændret de store ting.

Tiderne fra 2. fri træning:
Pos # Kører Team Tid Diff Omg.
1 5 Sebastian Vettel RBR-Renault 1:16.877 32
2 8 Fernando Alonso Ferrari 1:16.963 0.086 35
3 4 Nico Rosberg Mercedes GP 1:17.151 0.274 34
4 6 Mark Webber RBR-Renault 1:17.273 0.396 33
5 7 Felipe Massa Ferrari 1:17.401 0.524 33
6 14 Adrian Sutil Force India-Mercedes 1:17.415 0.538 28
7 2 Lewis Hamilton McLaren-Mercedes 1:17.522 0.645 29
8 11 Robert Kubica Renault 1:17.529 0.652 36
9 3 Michael Schumacher Mercedes GP 1:17.688 0.811 34
10 15 Vitantonio Liuzzi Force India-Mercedes 1:17.903 1.026 35
11 1 Jenson Button McLaren-Mercedes 1:17.961 1.084 33
12 9 Rubens Barrichello Williams-Cosworth 1:18.385 1.508 27
13 10 Nico Hulkenberg Williams-Cosworth 1:18.447 1.570 41
14 12 Vitaly Petrov Renault 1:18.582 1.705 40
15 22 Pedro de la Rosa BMW Sauber-Ferrari 1:18.658 1.781 34
16 23 Kamui Kobayashi BMW Sauber-Ferrari 1:19.142 2.265 38
17 16 Sebastien Buemi STR-Ferrari 1:19.168 2.291 32
18 17 Jaime Alguersuari STR-Ferrari 1:19.274 2.397 41
19 19 Heikki Kovalainen Lotus-Cosworth 1:19.969 3.092 35
20 20 Karun Chandhok HRT-Cosworth 1:20.879 4.002 29
21 21 Bruno Senna HRT-Cosworth 1:21.097 4.220 31
22 18 Jarno Trulli Lotus-Cosworth 1:21.346 4.469 11
23 24 Timo Glock Virgin-Cosworth 1:21.488 4.611 25
24 25 Lucas di Grassi Virgin-Cosworth 1:21.577 4.700 30

Dons


Læs mere om:
  • Adrian Sutil
  • Felipe Massa
  • Fernando Alonso
  • Mark Webber
  • Nico Rosberg
  • Sebastian Vettel
  • Force India
  • Mercedes GP
  • Red Bull Racing
  • Scuderia Ferrari
  • Gilles Villeneuve
  • 13/06/10 - Gilles Villeneuve - Formel 1

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport