Le Mans   13/06/10

Le Mans efter 20 timer
Le MansDe to Audi'er #9 og #8 fører fortsat 24-timers løbet på Le Mans, hvor de nu har kørt 329 omgange.
1 og 3 omgange bagefter kommer først Peugeot #1 og derefter Audi #7 med Tom Kristensen bag rattet lige nu.
Aston Martin #009 med Juan Barazi er placeret på 6. pladsen, og Kolles Audi'en #15 med Christian Bakkerud ligger på 7. pladsen - de to biler har kørt 12 og 13 omgange mindre end den førende Audi.

Strakka Racing #42 holder fortsat føringen i LMP2 klassen, hvor de med 305 omgange er 7 omgange foran OAK Racing #35.
Deres placeringer i den generelle stilling er som nummer 9 og 11.

GT1 klassen udvikler sig positivt for klassens danske deltager Christoffer Nygaard og hans medkørere i Young Driver AMR teamet, deres Aston Martin #52 ligger nu på 2. pladsen i klassen, mens der dog stadig er 5 omgange op til den førende GT1 bil - Saleen # 50 raceren fra Labre Competition.
I den samlede stilling ligger de to biler dog tæt sammen - de er pt. placeret på 20 og 21. pladserne.

I GT2 klassen er Corvette #64 nu udgået med en defekt motor, ligesom det tidligere skete for Jan Magnussen's Corvette #63.
Klassen førers af Porsche 997 GT3 RSR # 77 raceren fra Team Felbemayr, den har kørt 281 omgange, og er placeret på 16. pladsen.

Allan Simonsen og Team Farnbacher's Ferrari F430 GT #89 er på 2. pladsen i GT2 klassen, samt på 18. pladsen i den samlede stilling, og de her indtil nu kørt 275 omgange = 3 omgange mindre end den førende GT2 bil.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Allan Simonsen
  • Christian Bakkerud
  • Christoffer Nygaard
  • Jan Magnussen
  • Juan Barazi
  • Tom Kristensen
  • Le Mans
  • 12/06/10 - Le Mans - Le Mans

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport