Juniløbet på FDM Jyllandsringen er sidste løb inden sommerferien Efter at der senest blev kæmpet om point til Danish Touringcar Championship på gadebanen ved Göteborgs havn Grundlovsdag, vender de danske DTC-kørere på søndag tilbage til vante omgivelser. På FDM Jyllandsringen ved Silkeborg køres det traditionelle Juniløb, der er fjerde afdeling af årets mesterskab og det sidste DTC-løb inden sommerferien. Specielt tre kørere kan der ventes hård kamp imellem. Det er de to tidligere DTC-mestre Jason Watt, Herlev, og Casper Elgaard, Århus, samt den en tredje tidligere titelvinder, nemlig DTC Cup-vinder fra 2008, Robert Schlünssen, Tyskland. Sidstnævnte slog i øvrigt alle konkurrenter, da sæsonen begyndte på FDM Jyllandsringen i slutningen af april med premiereløbet på den nye Scandinavian Touring Car Cup.
Robert Schlünssen var i front sidste gang der blev kørt Danish Touringcar Championship på FDM Jyllandsringen. (Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)
”Det første løb var rigtig godt, og det kunne det seneste løb i Göteborg også være blevet, men jeg var uheldig i tidtagningen, der blev stoppet, da jeg holdt klar med nye dæk,” fortæller Robert Schlünssen.
”I det ene løb var jeg uheldig at have en kollision med Jan Magnussen, for jeg havde ellers glædet mig til den første direkte duel med ham. Lige nu ligger jeg toer i DTC-mesterskabet og treer i den nordiske serie, og det er meget bedre end sidste år, hvor jeg sad foran fjernsynet og kikkede på løbet.”
I det hele taget har de fleste danske topkørere noget at revanchere ovenpå det seneste løb i Scandinavian Touring Car Cup, hvor mange af dem løb ind i skader. Det gjaldt eksempelvis Jason Watt.
”Jeg lå ellers til at blive bedste dansker, men i et forsøg på at tilbageerobre en tabt placering kom jeg desværre til at påkøre en svensker, så mit styretøj knækkede, så jeg måtte trække ind til siden og se mindst 20 gode DTC point fordufte,” siger Seat Leon-køreren. ”I DTC-stillingen er jeg nu nede på en fjerdeplads, men det agter jeg at lave om på til Juniløbet.”
Jason Watt satser på at avancere ovenpå skuffelsen på gadebanen i Göteborg, hvor han gik glip af en topplacering. (Foto: Morten Alstrup)
En kører, der også tror på sin chance ved Juniløbet, er Casper Elgaard. Han har haft en turbulent start på sæsonen med mange tekniske problemer, og midt i det hele skiftede hans team teknisk operatør.
”Jeg synes, at mit nye mandskab i Göteborg beviste, at de har styr på tingene, og de viste, at de ved, hvordan en BMW er skruet sammen. Det er nogle dygtige folk, som jeg er glad for at være kommet til at arbejde sammen med,” siger Casper Elgaard.
”Jeg synes mulighederne er rigtig gode til Juniløbet. I Göteborg fik vi bevist, at vi fik fart i bilen. Desværre fik vi ikke tingene til at lykkes i løbet, men det kan vi gøre på Jyllandsringen. Der skal til at komme sejre igen!”
Trioen Schlünssen, Watt og Elgaard får det dog en kende lettere ved Juniløbet. Den mesterskabsførende Jan Magnussen, England, er fraværende fra feltet, da han har forpligtelser i USA for sin amerikanske arbejdsgiver Chevrolet.
Stillingen i Danish Touringcar Championship:
|
Plac. |
Kører |
Mærke |
Point |
|
1 |
Jan Magnussen |
Chevrolet Lacetti |
87 |
2 |
Robert Schlünssen |
BMW 320si E90 |
75 |
3 |
Casper Elgaard |
BMW 320si E90 |
72 |
|
4 |
Jason Watt |
Seat Leon |
66 |
5 |
Jens Møller |
Seat Leon |
62 |
6 |
Michael Carlsen |
Peugeot 407 |
44 |
|
7 |
Thed Björk |
BMW 320si E90 |
33 |
8 |
Jan Nilsson |
BMW 320si E90 |
27 |
9 |
Kim Holmgaard |
Seat Leon |
25 |
|
|
Kim Morgan Jensen |
BMW 320i E46 |
25 |
11 |
Tom Pedersen |
Honda Accord Euro-R |
20 |
12 |
Niels Christiansen |
Toyota Corolla T-Sport |
19 |
|
13 |
Tomas Engström |
Honda Accord Euro-R |
18 |
|
Stillingen i teammesterskabet:
|
Plac. |
Team |
Point |
|
1 |
Team Bauhaus |
171 |
2 |
Team FDM Tegee-Dan Motorsport |
88 |
3 |
Team Bygma Jason Watt Racing |
66 |
|
|
Alternative Engineering / Team Telesikring |
66 |
5 |
Flash Engineering |
60 |
6 |
Carlsen Motorsport |
44 |
|
7 |
Hartmann Honda Racing |
38 |
8 |
KC Motorsport |
25 |
9 |
Team Niels Christiansen |
19 |
|
Morten Alstrup Læs mere om: Casper ElgaardJan MagnussenJason WattRobert SchlünssenJyllandsringen20/06/10 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge |