WTCC   20/06/10

Surt på Zolder
En weekenden til glemmebogen for Michel Nykjær
Efter at have ført sidste WTCC-løb på Monza i Italien næsten frem til målstregen foran verdens bedste standardbilracerkørere , blev det hverdag igen for den regerende DTC-mester Michel Nykjær, da verdensmesterskabet for standardbiler i denne weekend nåede til Zolder i Belgien.


Michel Nykjær var sat op til revanche, da starten gik til løb nr. 2 i Belgien
(Foto: Michael Eisenberg)

I løb nr. 1, hvor den hurtige dansker startede som nr. 12, blev hans Seat Leon TDI skubbet af banen på første omgang af en konkurrent, og resultatet blev en skuffende 19. plads. I løb 2 var Michel Nykjær sat op til revanche, og han avancerede frem i feltet til en 12. plads, hvor han i en chikane ramte kantmærkningen lidt uheldigt og snurrede rundt. Da Nykjær til overflod var punkteret, valgte han at køre i pit og lade arbejdsdagen være slut.

"Vi havde ikke heldet med os i dag, men nu ser vi frem til næste løb om to uger i Portugal," sagde en fattet Michel Nykjær.


Michel Nykjær satsede meget hårdt i andet løb på Zolder og kørte sig flot op gennem feltet, men til slut røg han i sandgraven efter denne flyvetur og måtte udgå.
(Foto: Michael Eisenberg)

For den anden WTCC-dansker, Kristian Poulsen i BMW 320si, blev det en meget bedre weekend. I løb nr. 1 blev Poulsen nr. 12 og bedste privatkører efter at være startet som nr. 15, og i løb nr. 2 kom han ind som nr. 11 og blev her næstbedste privatkører efter absolut flot kørsel hele weekenden.


Michael Eisenberg


Læs mere om:
  • Michel Nykjær
  • Zolder
  • 20/06/10 - Zolder - WTCC

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto