Rally Sprint   23/07/10

Seidler klar til NCC Rallysprint i Kalundborg
Lørdag den 24. juli stiller Peugeot Dealer Teamet op til kamp i deres 308 Rallye.

"Det er en meget speciel prøve, og det handler om at have det 'kolde overblik'. Hvis man i rallykredse siger rallysprint i Gammelrand så tænker de fleste på den frygtede 'olievej' og det er da heller ikke uden grund, det er et af de steder på prøven hvor man virkelig kan hente sekunder, hvis man rammer linjen og 'tør' holde på, ind over knækket. Ca. midt på den meget ujævne olievej er der et venstresving som man skal ramme helt rigtigt. En anden ting der er meget specielt ved netop dette rallysprint er at alle af en eller anden grund gi’r den en ekstra skalle her. Selvom der typisk stille mange topteams op fra DM serien så har man gang på gang set teams kæmpe om topplaceringerne som man ikke lige regner med. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har deltaget i dette rallysprint, men det hører helt sikkert blandt favoritsprintene for mig" - udtaler Kjeld Seidler.


(Foto: Peugeot Sport Dealer Team DK)

Publikumsvenligt motorløb
Kalundborg og omegns motorklub (KOMO) har gjort meget for at det skal blive en stor oplevelse for tilskuerne, der er rigtig god mulighed for at se bilerne i action, og i pauserne mellem heatene kan man gå til servicepladsen og se alle de fine biler.

66 teams har meldt deres ankomst og mon ikke vi skal se Kjeld Seidler fra Holmegaard og hans codriver Allan Røntved fra Haslev i top 5-10!

Peugeot Forhandler Forening


Læs mere om:
  • Kjeld Seidler
  • Peugeot Sport Dealer Team

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport