Grand Prix 3   24/07/10

Dramatik og kaos på Hockenheim
- straf til 22 kørere - Opdateret kl. 16,00
I forbindelse med den fri træning for GP3 serien, opstod der totalt kaos. Kaosset opstod da Pedro Sanchez Lopez/Addax spandt af banen i det sidste sving før start/mål langsiden og ikke kunne komme videre. Mens rydningspersonellet prøvede at få bilen fri, passerede godt og vel 2/3 dele af feltet stedet i alt for høj fart. Der blev vinket med dobbelt gult på stedet, så ekstra opmærksomhed er påkrævet.

Udregningen af den officielle startliste lader vente på sig fra Hockenheim efter at GP3 feltet her til formiddag kørte deres kvalifikation. Årsagen til forsinkelsen er at officials har mere end almindeligt travlt med at indregne de straffe som hele 22 kørere har fået tildelt efter en kaotisk situationen i forbindelse med den fri træning fredag eftermiddag.

Pedro Sanchez Lopez kørte af banen i sidste sving på et tidspunkt hvor baneforholdene var ved at blive bedre efter et noget omskifteligt vejrlig på og omkring Hockenheimbanen. Under oprydningsarbejdet blev der vinket med dobbelt gult, men det forhindrede ikke at langt over halvdelen af feltet prøvede at sætte hurtige tider. Ikke ret heldigt i den situation. Løbsledelsen er derfor på overarbejde med at udregne den endelige startopstilling. Selve strafudmålingen er dog færdig og ser således ud.

7 placeringers straf:
Pål Varhaug for at gasse op i gult flagområde og efterfølgende selv køre af banen.

5 placeringers straf:
Felipe Guimaraes for lignende men knap så alvorlig hændelse.

3 placeringers straf:
Leonardo Cordeiro, Daniel Juncadella, Nigel Melker, Mirko Bortolotti, Adrian Quaife-Hobbs, Ivan Lukashevich, Lucas Foresti, Doru Sechelariu og Daniel Morad. Samme straf er også tildelt Diego Nunes som ydermere får 10 placeringers straf for en forseelse begået på Silverstone. Oliver Oakes får en tilsvarende straf for at have ignoreret rødt flag tidligere i den fri træning.

2 placeringers straf:
Michael Christensen, Simon Trummer, Stefano Coletti, Tobias Hegewald, Vittorio Ghirelli, Alexander Rossi, James Jakes og Robert Wickens.

James Jakes og Robert Wickens var de hurtigste i kvalifikationen ifølge det uofficielle resultat, men deres straffe betyder at pole position bliver indtaget af Josef Newgarden. Alt vil dog først blive bekræftet når GP3 ledelsen udsender de officielle resultatlister.

Resultat af kvalifikation - inden straf:
Pos  # Kører Team  Tid Diff
1.  James Jakes  Manor Racing  1:46.559   
2.  Robert Wickens  Status Grand Prix  1:46.954  0.395 
3.  14  Josef Newgarden  Carlin  1:47.176  0.617 
4.  29  Roberto Merhi  Atech CRS GP  1:47.286  0.727 
5.  Adrian Quaife-Hobbs  Manor Racing  1:47.334  0.775 
6.  20  Michael Christensen  MW Arden  1:47.422  0.863 
7.  28  Daniel Juncadella  Tech 1 Racing  1:47.593  1.034 
8.  11  Renger Van Der Zande  RSC Muecke Motorsport  1:47.639  1.080 
9.  Rio Haryanto  Manor Racing  1:47.641  1.082 
10.  Esteban Gutierrez  ART Grand Prix  1:47.649  1.090 
11.  10  Nigel Melker  RSC Muecke Motorsport  1:47.800  1.241 
12.  24  Simon Trummer  Jenzer Motorsport  1:47.920  1.361 
13.  25  Nico Muller  Jenzer Motorsport  1:47.927  1.368 
14.  27  Stefano Coletti  Tech 1 Racing  1:48.058  1.499 
15.  19  Mirko Bortolotti  Addax Team  1:48.062  1.503 
16.  15  Dean Smith  Carlin  1:48.078  1.519 
17.  12  Tobias Hegewald  RSC Muecke Motorsport  1:48.199  1.640 
18.  23  Pål Varhaug  Jenzer Motorsport  1:48.245  1.686 
19.  Alexander Rossi  ART Grand Prix  1:48.316  1.757 
20.  21  Miki Monras  MW Arden  1:48.459  1.900 
21.  22  Leonardo Cordeiro  MW Arden  1:48.595  2.036 
22.  26  Doru Sechelariu  Tech 1 Racing  1:48.866  2.307 
23.  Daniel Morad  Status Grand Prix  1:48.903  2.344 
24.  17  Felipe Guimaraes  Addax Team  1:48.918  2.359 
25.  Pedro Nunes  ART Grand Prix  1:48.965  2.406 
26.  18  Pablo Sanchez Lopez  Addax Team  1:49.058  2.499 
27.  16  Lucas Foresti  Carlin  1:49.186  2.627 
28.  30  Oliver Oakes  Atech CRS GP  1:49.246  2.687 
29.  Ivan Lukashevich  Status Grand Prix  1:49.667  3.108 
30.  31  Vittorio Ghirelli  Atech CRS GP  1:49.906  3.347 

Dons


Læs mere om:
  • Hockenheim
  • 25/07/10 - Hockenheim - Grand Prix 3

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport