Diverse   20/08/10

Dansk Automobil Sports Union - Elitenyt
- Det sker i weekenden
Europamester Nicolaj Møller Madsen jagter sæsonens femte sejr i sæsonfinalen i Deutsche Kart Meisterschaft, der køres på banen i Hahn-Hunsrück. Danskeren har dog sikret sig mesterskabet for andet år i træk, uanset udfaldet.

Det samme gør sig gældende for Christian Sørensen, der ikke kan indhentes i kampen om juniortitlen. Se kartsport.de

DASU Rally Challenge II med Simon Larsen/Nicklas Daugberg og Rasmus Sørensen/Peter Egholm er til start i weekendens afdeling af Yokohama mesterskabet i Taastrup.

Siden sidst:
Kevin Magnussen kunne føje sæsonens tredje Formel 3 sejr til sit c.v., da den 17-årige Mclaren Junior Driver på Lauzitsring i Tyskland vandt det første af weekendens to løb. Løbet blev kørt under svære betingelser, hvor flere af konkurrenterne måtte udgå efter at være kørt af banen.
Søndag var det dog danskerens tur til uheld, da han blev idømt en ”drive through” straf for en tyvstart.
Se formel3.de

Efter sidste afdeling af Dansk Super Kart, der blev afviklet på Rødby Karting Ring, kunne Nicolas Beer kalde sig mester i juniorklassen KF3 foran Jannick Flygenring og Lasse Sørensen. De to førstnævnte er indplaceret i DASU og Team Danmarks talentudviklingsprojekt for karting, sidstnævnte er førsteårs junior, og lillebror til formelkøreren Marco Sørensen.
Sejren i seniorklasserne KF2 og KZ2 gik til hhv. Jonas Hansen og Henrik Lilja.

På Ring Djursland blev det til en sejr hver for Johan Jokinen og Søren Mosebo i Peugeot Spider klassen. Jokinen er nuværende, Mosebo tidligere indplaceret i DASU & Team Danmarks talentarbejde.

I Formel Ford løb de to erfarne Mikkel C. Johansen og Jesper Egebart med finalesejrene, mens DASU-talenterne Kean Kristensen og Elliot Winther begge havde forskellige former for uheld. I den samlede stilling fører Jesper Egebart foran Kean Kristensen.

På Silverstone besatte 17-årige Emil Bernstorff tredjepladsen i et af weekendens Formel Ford løb, der talte til det britiske MSA Formula Ford Championship. Det var danskerens første podieplads i det hårde mesterskab, og han satte samtidig ny banerekord for klassen. Vandt gjorde Josh Hill, søn af den tidligere verdensmester Damon Hill.

DASU


Læs mere om:
  • Christian Sørensen
  • Emil Bernstorff
  • Henrik Lilja
  • Jens Elliot Winther
  • Jesper K. Egebart
  • Johan Jokinen
  • Kevin Magnussen
  • Mikkel C. Johansen
  • Nicolaj Møller Madsen
  • Søren Mosebo

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk