- i Intercontinental Le Mans Cup Når første afdeling af det nye verdensmesterskab Intercontintal Le Mans Cup (ILMC) køres den 12. september på Silverstone i England, bliver det med Tom K og Allan McNish som fast makkerpar i Audi #7. Audi har besluttet, at gå aktivit ind i den nye serie og indsætte to biler til hvert af de tre løb i 2010. Heraf bliver en af bilerne altså med Kristensen og McNish som permanente kørere, mens den anden er tiltænkt forskellige Audi-kørere afhængig af løbet. De to erfarne herrer Kristensen og McNish kender allerede hinanden særdeles godt fra deres fælles Sebring- og Le Mans-bedrifter hos Audi Sport. Og det er på denne baggrund, at de to Le Mans-vindere er udset en rolle som spydspids i Audis jagt på at vinde det nye ILMC-trofæ for første gang.
I de forgange år har Allan McNish og Dindo Capello udgjort et fast team, mens Kristensen havde DTM-forpligtigelser, men med fuld fokus på sportsvognene, er det altså nu konstellationen Kristensen/McNish, der bliver satset på.
- Til ethvert løb er vores mål klart. Vi er ude efter at vinde titlen og opnå de bedste resultater for Audi …, siger Dr. Wolfgang Ullrich, der er chef for Audi Motorsport. Han åbner samtidig op for, at makkerparret får flere løb sammen i fremtiden:
- Vores mål er, at konkurrere i Le Mans 2011 med samme kørere som i år.
Første gang det ”nye” makkerpar skal duellere bliver altså til 1000-kilometers-løbet på Silverstone den 12. september. Der skal køres yderligere to afdelinger af Intercontinental Le Mans Cup i 2010, nemlig 1000-miles-løbet “Petit Le Mans” på Road Atlanta i USA og 6-timers-løbet i Zhuhai i Kina. Til ”Petit Le Mans” vil Kristensen og McNish dog få Dindo Capello som tredjekører, og dermed vil trioen, som har kørt de seneste fire års Le Mans sammen, igen være samlet.
Tom Kristensen (tv) og Allan McNish (th) skal dele Audi #7 i den nye Intercontinental Le Mans Cup, der skydes igang med 1000 kilomters-løbet den 12. september. Dindo Capello (mf) bliver tredjekører til "Petit Le Mans" i USA. (Foto: Audi Motorsport)
Det er planen, at Intercontinental Le Mans Cup i 2011 bliver et mere omfattende mesterskab bestående af syv langdistanceløb i både USA, Asien og Europa. Her skal første løb køres på Sebring den 19. marts.
Audi-line-up for Intercontinetal Le Mans Cup 2010:
1000 Kilometers, Silverstone (GB), 12. September
#7 Tom Kristensen (DK)/Allan McNish (GB)
#8 Timo Bernhard (D)/Dindo Capello (I)
Petit Le Mans, Road Atlanta (USA), 2. Oktober
#7 Dindo Capello (I)/Tom Kristensen (DK)/Allan McNish (GB)
#9 Marcel Fässler (CH)/André Lotterer (D)/Benoît Treluyer (F)
6 Hours of Zhuhai (CN), 7. November
#7 Tom Kristensen (DK)/Allan McNish (GB)
#8 Dindo Capello (I)/Romain Dumas (F) TomKristensen.com Nils Finderup Læs mere om: Allan McNishRinaldo CapelloTom KristensenAudi Sport Team JoestSilverstone12/09/10 - Silverstone - Le Mans SeriesAudi og Tom K klar til LMI Cup/ILM Cup 2010 |