KF3   05/09/10

Kevin Rossel klar til VM i Portugal
15-årige Kevin Rossel lader i disse dage op til det store verdensmesterskab i karting. Danskeren skal køre VM om en uge, weekenden d. 11.-12. september, på banen Braga i Portugal. Udover Kevin Rossel, er der syv andre danskere i KF3-klassen som har kvalificeret sig.

- Jeg er meget fokuseret på dette VM. Hele året har jeg haft rigtig god fart, og jeg har haft et fantastisk samarbejde med mit team (Ward Racing red.) og min faste mekaniker Christian Markussen, så jeg er sikker på vi kommer til at gøre det godt til VM, fortæller en topmotiveret Kevin Rossel.

Den unge dansker gjorde sig bla. flot bemærket til Europamesterskabet i Belgien som blev kørt i Juni måned. Rossel sluttede af med at være bedste dansker i KF3-klassen og han fik da også nogle gode placeringer med sig hjem.

For nylig kørte Kevin også WSK Masters i Siena nær Toscana. Denne gang formåede han endnu engang og gøre sig pænt bemærket i toppen.


Kevin Rossel melder alt klart
(Foto: Janni Storm)

- Vi havde en god weekend, og vi havde fundet det perfekte setup på karten. Jeg sluttede treer i pre-finalen og var meget opsat på at tage årets første sejr i finalen – men det der kunne være sluttet så flot, endte desværre i sandkassen og jeg måtte udgå i finalen. Jeg syntes dog, at vi viste rigtig god fart og jeg ser meget frem til World Cuppen, siger Kevin Rossel.

Med kun en lille uges tid til Verdensmesterskabet holder den unge kører fra Vejle sig godt i gang med hård fysisk træning.

Janni Storm


Læs mere om:
  • Kevin Rossel

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport