Diverse   14/09/10

Mikkel Mac sponserer B1901 piger
Den 17-årige racerkører, Mikkel Mac, har stor succes i den nordeuropæiske Formel Renault 2.0 NEC serie. Han ligger samlet nummer to i mesterskabskampen efter den førende Ludwig Ghidi. Men køreren fra Nykøbing Falster har et problem: Han mangler sponsormidler til sæsonens to sidste afdelinger på Spa-Francorchamps og Nürburgring, og tiden er knap.

Nu har han taget et utraditionelt skridt for at gøre opmærksom på sig selv. Mikkel Mac sponserede i weekenden den 28. / 29. August B.1901's U/13-piger ved finalestævnet af Laudrup og Høgh DM i Street Fodbold 2010.

Pigerne løb derfor rundt på Rådhuspladsen i København med påskriften: "Bliv sponsor for dansk formel-talent - www.mikkelmac.dk"


(Foto: Søren Mac)

- Pigerne havde ikke nogen sponsor, så jeg valgte at sponsere trøjer med tryk til pigerne og deres trænere, da jeg ved, hvor svært det er at finde sponsorer, siger Mikkel Mac. Han har ekstra sympati for pigernes problem, da hans lillesøster spiller på holdet.

- Nu håber jeg meget, at andre sponsorer får øjnene op for mig og vil støtte mit projekt, for lige nu har vi ikke penge til sæsonens sidste to løbsafdelinger, siger Mikkel Mac til Folketidende.dk

Mikkel Mac er tidligere dansk mester i kart, har deltaget i VM i kart, deltaget i den internationale Formel BMW-klasse, i dansk Formel Ford og kører altså nu Formel Renault for det belgiske KTR-team.

- Jeg er i en dyr sport, hvor det koster meget at være med på topplan. Det er faktisk først, når man når helt op til DTM, Le Mans og Formel 1, at det for alvor vender fra investering til indtægt, forklarer Mikkel Mac.

Aslak Vind
Presseansvarlig
Mikkel Mac


Læs mere om:
  • Mikkel Mac
  • KTR

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto