Søren Mosebo ødelagde sine muligheder med et spin på første omgan I Peugeot Spider Cup stod kampen om titlen mellem Johan Jokinen, Århus, og Søren Mosebo, Rødovre. Inden sæsonens to afsluttende løb på FDM Jyllandsringen førte sidstnævnte tabellen an, men selv om de to ungersvende hver især erobrede en første- og en andenplads i de to løb, blev der byttet rundt på rækkefølgen, så Johan Jokinen blev den tredje mester i sportsvognsklassen efter Ronny Wechselberger, Tyskland, og Ronnie Bremer, USA. Forklaringen lå i det forhold, at kørerne skulle fratrække deres to dårligste scorer, og da det først kan ske, når kørerne nærmer sig det øvre loft, var det først til DM-Finalen, at man fik det reelle billede af styrkeforholdet mellem dem.
Søren Mosebo vandt et løb foran Johan Jokinen, men i slutstillingen i Peugeot Spider Cup endte de i stik omvendte rækkefølge. (Foto: Henning Smed / DanskerBiler.dk)
Klassens første løb førte Søren Mosebo fra start til mål foran Johan Jokinen, mens Henrik Jansen, Roskilde, og Allan Olsen, Holbæk, havde en løbslang duel om tredjepladsen, som først blev afgjort på selve målstregen, da Allan Olsen strøg forbi.
I andet løb var det Henrik Jansen, der førte an, men da han ikke havde overholdt startproceduren, blev han idømt 20 strafsekunder og var derfor ude af pokalkampen. I stedet kunne Johan Jokinen lægge sig på baghjul af Henrik Jansen og høste maksimumpoint, da det først var mod slutningen af løbet, at han blev presset af Søren Mosebo.
Denne havde haft et spin på første omgang og var røget ned på sidstepladsen blandt Peugeot Spider Cup-kørerne, men han tog udfordringen op og kørte feltet op bagfra, hvor han dog ved det ternede flag manglede at passere Johan Jokinen. Havde det ikke været for snurreturen, havde Søren Mosebo måske haft en mulighed for at slå den nye mester.
Slutstillingen i Peugeot Spider Cup:
|
Pl. |
Kører |
Hjemsted |
Mærke |
Point |
|
1 |
Johan Jokinen |
Århus |
Peugeot Spider |
171 |
2 |
Søren Mosebo |
Rødovre |
Peugeot Spider |
165 |
3 |
Allan Olsen |
Holbæk |
Peugeot Spider |
140 |
|
4 |
Henrik Jansen |
Roskilde |
Peugeot Spider |
106 |
5 |
Rasmus Wendelboe |
Roskilde |
Peugeot Spider |
80 |
6 |
Thomas Mueller |
Allerød |
Peugeot Spider |
72 |
|
7 |
Kim Rødkjær |
Hornsyld |
Peugeot Spider |
40 |
8 |
Carsten Brandt |
Århus |
Peugeot Spider |
13 |
|
Dan Träger |
København |
Peugeot Spider |
13 |
|
Morten Alstrup Læs mere om: Allan OlsenJohan JokinenSøren MoseboJyllandsringen10/10/10 - Jyllandsringen - 207 Spider Cup DK |