ILM Cup   22/10/10

Startlisten til løbet på Zhuhai skrumper
Der er lidt divergerende oplysninger om hvor mange biler der kommer til start ved årets sidste Intercontinental Le Mans Cup løb som skal køres på Zhuhai banen i Kina, søndag den 7. november.
Én ting er dog sikkert, og det er at feltet er væsentligt mindre end det vi har været vidne til ved de to foregående løb.

En pålidelig kilde fortæller at vi er helt nede på 23 startende biler til løbet på Zhuhai, men vi har både Audi og Peugeot til start i LMP1 klassen, så giganternes kamp fortsætter med uformindsket styrke.

Til gengæld tyder noget på at LMP2 klassen bliver en tynd kop thé, da det kun er Oak Racing's Pescarolo Judd som kommer til start.

Level 5 har også valgt ikke at komme til start i LMPC/FLM klassen så vi kan forvente at denne klasse også bliver ret tyndt besat.

GT1 bliver ikke meget bedre, da Atlas EFX Saleen, har valgt ikke at tage med til kina. Derfor kommer der kun Larbre Saleen og JLOC Murcielago racing til start ved det sidste GT1 løb under ACO’s reglement.

GT2 bliver heller ikke beriget med den nye Panoz Abruzzi i Zhuhai. Panoz teamet har valgt at udskyde denne bil’s race debut til 12-timers løbet på Sebring i 2011.
Hertil kommer der kun en Jaguar RSR XKRs til start i stedet for de lovede to.

Løbet på Zhuhai er et 1000 km. løb, det er det tredje og afsluttende Intercontinental Le Mans Cup løb i år.
LMP1 klassen er afgjort, da Peugeot har vundet de første to afdelinger, men vil Audi hive en kanin op af hatten, og gøre det til 2-1?

Vejgaard


Læs mere om:
  • Zhuhai
  • 07/11/10 - Zhuhai - ILM Cup

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto