Rally Sprint   05/11/10

Grues grønne grounded
Grounded betyder i flysproget landsat og ikke flyve-klar.! Nu står kadetten i samme situation. Næsten!
Dette efter en fed afslutning på sæsonen. Scenariet er Yokohama i Nyborg den 31. oktober.

Vi har sat os op til dette løb med en ny/anden motor, som Thomas/Brian selv har lavet i de sene aftentimer op til løbet. Den spandt virkelig godt efter et besøg hos ”doktor Meier”.

Vi ankom Nyborg kvart i 8 med vores ”gæsteservicemand” Kalle. Pladsen til service var kaos, og vi blev tildelt et sted, som vi fra start af kunne se, ville give problemer. Enten kunne vi ikke komme ud, eller holdt vi i vejen for Winnie og hendes folk. Det skal Løbsledelsen IKKE have ros for. Vi fik Jannick og Kalle til at stille op, mens vi ordnede licens og samtidig gik en Note runde. (Tak til Lars for lige at være hurtig og behjælpelig med at hente drikkevarer imens). Prøven indebar en del lange lige stræk. Motoren/bilen skulle virkelig prøves af her.

Vores 1 Heat forløber helt perfekt. Vejret er fugtigt, men dog uden regn. Vi har regndækkene på pga. den kolde temp. Vi kører os ind på en 16. Plads generelt. Vi er yderst tilfredse. 2. Heat kapper vi kun få sek af. Vores konkurrent Niels Jørgen kapper 17 sek. Helt vildt flot, og han skubber os en placering ned i klassen.

Så er det samme procedure som altid. Prøven vendes om, og vi går igen en runde. Som i Ribe, er det nu blevet tørvejr, og der monteres slicks. Vores 3. Heat bliver kørt rigtig godt. Dvs. det syntes vi vist kun selv! Michael Buchvaldt ender pludselig helt oppe ved vores bagende. Thomas bemærker det, og giver ham plads til at overhale. Han kommer ikke! Vi skynder os op til ham efterfølgende. Vi mener selv vi udviser sportmanship, men han kan jo være af en anden opfattelse???

Michael er fuld af roser. Dejligt. Han fortæller så hvor han henter os, og hvor vi kan være hurtigere…(hvilken sport ser man lige at konkurrenter giver dessiner til hinanden?) Så ingen sure miner, og vi er klar til 4 heat. Vi ligger stadig rimeligt generelt, men er på en 6`er i klassen. Det kan hentes hvis vi strammer os an med de bremsepunkter Michael har nævnt.

Og det kører for os i 4 heat. Vi bremser sent, og har virkelig fået fart i bilen. På 2. omgang sker der så det der ikke må ske! Vi rammer en chikane der bringer bilen ud af kurs. Vi rammer en stor sten ganske lidt. Ud til siden og ud at kigge. Der kommer en svag damp ind i bilen, og vi ved jo hvad der kan ske. Men der er intet! Den har smidt lidt vand og hjulene står drejet i yderstilling. Efter 1 min betænkningstid forsøger vi at bakke den ud, og placere bilen lidt mere sikkert efter den Chikane, en anden kunne jo lave samme fejl. Bilen kan sagtens køre. Den fejler intet. Officials beder os blive holdende eftersom vi er udgået. Nå ja så skidt. Løbet er jo kørt, rent placeringsmæssigt. Det var ellers bedste stil fra chaufføren…. Det var så det! Pisse ærgerligt. Næste gang(hvis det kommer på tale) river vi bilen på vejen, og kører i mål. Vi lærte igen noget!

Nu står bilen og venter på en der er dum nok til at købe den(LÆS; vi vil sgu beholde den) Men den SKAL væk.
Kontakt Thomas for detaljer og alle ubehagelighederne!

Vi takker Kdak for et rigtig godt arrangement. Specielt kaffe ordningen var værd at bemærke.

Vi vender tilbage i 2011 med nyt projekt.

Thomas og Kristian Grue

Rallyinfo


Læs mere om:
  • Nyborg
  • 31/10/10 - Nyborg - Rally Sprint

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk