Formel 1   14/11/10

Vettel: Et utroligt år
Den yngste Formel 1-verdensmester har været igennem lidt af en sæson. Vettel kom ind til 2010 som storfavorit i en racer som længe så ud til at være de andres overlegne. Men problemerne ramte gentagne gange Vettel og Red Bull.

Ikke mindst har der været mange interne kampe med Mark Webber - de to er på ingen måde på bølgelængde, til dels fordi teamet lægger mest vægt bag Vettel, som yderligere blev markeret ved at det var Dr. Helmut Markko der fik lov at stå på podiet efter løbet på Yas Marina. Markko har jo flere gange langte kraftigt ud efter Mark Webber.


(Foto: Red Bull Media)

Red Bull har haft den stærkeste racer, og selvom Ferrari sidst på sæsonen pludselig fandt noget tid i deres racer, så skulle vi helt hen til årets sidste løb før mesterskabet blev afgjort - så tak for at holde spændingen i live.

Og hovedpersonen selv - der har været i støbeskeen i flere år til at blive en kommende verdensmester - skal da også lige vænne sig til tanken. "Jeg må sige det er stressende, så jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Det har været et utroligt år, hvor vi altid har fortsat med at tro på teamet, på bilen og jeg har også hele tiden troet på mig selv. Jeg er uden ord! Bilen er fænomenal," siger Sebastian Vettel.

Han udpegede starten som det vigtigste moment i løbet. "Starten var meget afgørende og det var meget tæt i kampen med Lewis, men efter det kom der ro på," siger tyskeren.

Benji


Læs mere om:
  • Sebastian Vettel
  • 14/11/10 - Yas Marina Circuit - Formel 1

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto