DTM   18/11/10

Udskiftning hos Audi inden finaleløbet
DTMFor kun anden gang i DTM's lange levetid kommer der en kinesisk kører til start i klassen, det sker ved finaleløbet i Shanghai den 27. og 28. november.
Det er Audi teamet der til løbet i Kina udskifter franskmanden Alexandre Prémat med den 30 årige canadisk fødte Hong Kong kineser Darryl O'Young i den ene af Audi Sport Team Phoenix's 460 hestekræfter stærke Audi A4 DTM racere.

Alexandre Premat der har kørt for Audi i både DTM serien serien, samt i deres sportsvogns (LMP) program, siden 2007 vandt blandt andet Le Mans Series mesterskabet i 2008 sammen med Mike Rockenfeller. Men nu bliver han altså udskiftet med Darryl O'Young.


Alexandre Prémat har foreløbigt kørt sit sidste DTM løb for Audi.
(Foto: Audi Sport)

Darryl O'Young ankommer til Audi og Audi Sport Team Phoenix med stor sportscar erfaring, han vandt blandt andet Porsche Carrera Cup Asia mesterskaberne i 2006 og 2008, derudover har han høstet erfaring i FIA GT Championship og Porsche Supercup.
Men det er ikke kun sportscar erfaring Darryl O'Young har, han har også deltaget i World Touring Car Championship (WTCC), så han er bekendt med touring car race på højt plan, senest har han kørt for Bamboo Racing i en Chevrolet.
Darryl O'Young har denne sæson deltaget 12-timers Le Mans Series løbet på Sepang i august, hvor han sammen med Frank Biela og Marco Werner kørte en 2. plads hjem i en Audi R8.


Darryl O'Young får DTM debut på 'hjemmebanen' i Shanghai om 10 dage.
(Foto: Audi Sport)

Audi's motorsportschef Dr. Wolfgang Ullrich er meget neutral i sin udtalelse om hvorfor Alexandre Prémat nu bliver udskiftet med Darryl O'Young:
"Beslutningen om at fritstille Alexandre Premat før hans kontrakt udløber var ikke en let for os, men vi var desværre uenige om vigtige emner, vores interesser afveg for meget fra hinanden. Vi vil gerne takke ham for hans arbejde i de sidste fire år, og ønsker ham alt det bedste for hans fremtidige karriere."

Mon ikke en del af forklaringen på 'den kolde luft' mellem Dr. Wolfgang Ullrich og Alexandre Prémat skal søges helt tilbage til DTM løbet på Eurospeedway Lausitzring, hvor Alexandre Prémat udløste en kollision der tog han to mærke kollegaer Mattias Ekström og Timo Scheider ud af løbet, og effektivt forhindrede dem i at kæmpe med om mesterskabstitlen.

En anden, og mindst lige så troværdig, grund kan være at Alexandre Prémat endnu ikke er kommet sig helt efter det voldsomme uheld han havde ved det foregående DTM løb på Adria banen i Italien, hvor han rullede rundt flere gange med sin Audi racer.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Alexandre Premat
  • Darryl O'Young
  • Shanghai - gadeløb
  • 28/11/10 - Shanghai - gadeløb - DTM

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk