Rubens Barrichello som også skal køre for Williams teamet i 2011 sæsonen, har haft mulighed for et smugkig på teamets kommende bil.
Ifølge Rubens Barrichello ser den dejlig aggressiv ud og venter sig egentlig også en forsat udvikling fra dette års racer. En racer som først kom rigtig i gang efter det tyrkiske Grand Prix. 2010 Williams raceren var en langsom starter og havde visse problemer i den første del af sæsonen. Og man erkender da også at det egentlig først var efter det tyrkiske Grand Prix at man fik vendt bøtten og udviklingen gik i den rigtige retning.
(Foto: Williams Media)
Det er en vurdering som Rubens Barrichello er fuldstændig enig. Han fortæller at man fik ændret karakteristikken på den måde som bilen skulle håndtere downforce på. Han håber så også at den udvikling forsætter i 2011 raceren som han også synes ser dejlig skarp og aggressiv ud.
Erfaringen siger ham dog også at selvom bilen ser skarp og god ud, så er det på asfalten at resultaterne skal køres hjem.
"Nogen kommer med god bil, andre kommer med en rigtig god bil. Jeg vil sige at vi kommer med en ok bil, for det vigtigste er at vi beholder fødderne på jorden og tager udfordringerne som de kommer."
Han ligger dog ikke skjul på at han store forventninger til den nye racer.
Dons
Læs mere om: Rubens BarrichelloWilliams F1 Team |