- officiel meddelelse kommer i morgen den 4. december BMW koncernen er i disse år i gang med en større omlægning af sine motorsportsaktiviteter. Det har indtil nu betydet lukningen af Formel 1 teamet, reduceret deltagelse i WTCC serien, mens man har øget interessen for GT racing.
Modsat har man meddelt at man vil deltage i DTM serien fra 2012 og her er Andy Priaulx inde i billedet som en af kørerne. For de mange BMW og Andy Priaulx fans er der god grund til at holde øje med hvad BMW vil annoncere i morgen lørdag om deres fremtidige motorsportsplaner. I disse planer indgår muligvis den flerdobbelte WTCC mester Andy Priaulx som en af kørerne i DTM indsatsen som starter i 2012.
Skal Andy Priaulx kører DTM i 2012? (Foto: FIA WTCC)
Det kan endda få indflydelse på hans 2011 sæson, for hvis rygterne taler sandt, skal han allerede i næste sæson involveres i udviklingen af DTM programmet. Det kan få betydning for hans WTCC sæson. Selv vil han ikke udtale direkte, men siger dog at hans 2011 program vil blive annonceret i morgen i forbindelse med BMWs offentliggørelse af 2011 og 2012 planerne.
Han siger dog også at DTM programmet ser ganske spændende og lovende ud. Man kan måske forvente at BMW reducerer sit WTCC program yderligere til fordel for DTM satsningen hvor BMW vil udvikle en speciel BMW M3 DTM model.
Dons
Læs mere om: Andy PriaulxBMW kommer med seks biler i 2012 |