Dakar rallyet startede i går i Buenos Aires og traditionen tro passerede også Jes Munk på podium’et foran obelisken, midt inde i byen, kl. 15. Som eneste dansker med i løbet var han meget populær blandt publikum, som blev ellevild, da Fred Lequien, en af Dakar’s direktører, hjalp Jes med at holde Dannebrog oppe. (Foto: Frederic Le Floch / DPPI / X-Rage Racing Team)
Køreren fra Silkeborg drog derefter af sted og kom relativt sent til Victoria, en lille by i ”Entre Rios” provinsen. Her, ved en smuk sø, var deltagernes første transition bivuak, inden det ”rigtige” løb sættes i gang i dag med den første speciale.
Man kan ikke sige andet end at det Argentinske publikum er tilstede ved dette 33. Dakar Rally. De stod pakkede langs vejen med flag og heppede på kørerne.
Jes Munks første Dakar startede fint: Etapen gik fra Victoria på 4t20’ for en road connection på 482 km, efterfulgt af en speciale prøve på 192 km. Det blev til en 90. plads, hvilket ikke er så slemt, når man tager af sted i 140. position.
”Det var en slags enduro speciale, fortalte danskeren. Det var meget teknisk, og det bryder jeg mig ikke særlig meget om. Faktisk er jeg slet ikke vant til at køre på sådan et stenede terræn, men landskabet var virkelig fantastisk. Min Aprilia er utrolig, men eftersom jeg ikke har haft chancen for at afstemme den, er der et par justeringer, der skal laves.”
”Jeg lavede en fejl i støvet og drejede det forkerte sted, men det var ikke noget alvorligt. Jeg glæder mig dog meget til, at vi kommer til sandet!”
”Desværre var der også en limiteret fartzone, der glippede for mig, fordi der var så meget støv, at jeg kiggede på vejen i stedet for at kigge på min roadbook. Det er ærgerligt, for det kommer til at koste mig tids straffe points.”
”Da vi afsluttede specialen stod Argentinerne og ventede på os for at vaske vores motorcykler. Det var altså sødt!”
I morgen går Dakar op til San Miguel de Tucuman med en etape på 740 km, hvoraf 300 km speciale. Læs mere om: Jes Munk01/01/11 - Dakar Rally |