- foreløbig dog kun til Grand Prix 2 Asia Ocean Racing Technology har annonceret hvilke to kørere der skal køre for teamet i Grand Prix 2 Asia Series. I den udsendte pressemeddelse nævnes der ikke noget om de to kørere også skal køre i Grand Prix 2 Main Serien.
Valget er faldet på Oliver Turvey og Andrea Caldarelli. Flere iagttagere mener dog at de to kørere står med gode chancer for også at skal køre i den store serie. Oliver Turvey og Andrea Caldarelli har fået kontrakt på at de skal køre for det Tiago Monteiro og José Guedes ejede Ocean Racing Technology team. Men foreløbig kun i Grand Prix 2 Asia Series.
Det er dog blevet nævnt at de også skal deltage i udviklingen af de nye GP 2 racere som skal anvendes i denne og de kommende sæsoner. Det åbner op for at de også skal køre i GP2 Main Serien. Dette er dog ikke nævnt i den udsendte pressemeddelelse.
Oliver Turvey er en yderst talentfuld kører som blandt andet er en af de kørere som har været inde omkring talentudviklingen hos McLaren Formel 1 teamet.
Andra Caldarelli var tilknyttet Toyotas nu nedlagte Formel 1 team som testkører, og har siden lukningen af dette team kørt i den italienske Formel 3 serie. Her sluttede han i sidste sæson som en samlet nummer tre blandt andet med 3 sejre og ialt 5 gange på podiet.
Teamet og de kørere er i disse dag på Yas Marina banen i Abu Dhabi for at teste og lære de nye biler at kende. Allerede om små 14 dage køres det første løb i GP2 Asia Series - også i Abu Dhabi.
Dons
Læs mere om: Andrea CaldarelliOliver TurveyOcean Racing TechnologyYas Marina Circuit |