Le Mans Series   05/02/11

Problemfri test med ORECA 03
Den nye LMP2 prototype designet af ORECA Racing ved navn ORECA 03 har for første gang været ude og køre på en racerbane.
Bilen blev testet på Paul Ricard HTTT af Nicolas Lapierre og Soheil Ayari, tirsdag og onsdag i denne uge. De to kørere kørte mere end 1000 kilometer i den første udgave af ORECA 03, med en Nissan V8 motor.

Det er ganske få måneder siden vi så de første computer genererede tegninger af den bil vi nu kender som ORECA 03, og denne første test på en racerbane blev brugt til at eksperimentere med forskellige setup’s for at finde ud af hvor det påvirkede bilen.

Testen gik godt og der kom ikke de store overraskelser, selvom den nye bil under tiden blev presset i længere stint. ORECA 03 er bragt tilbage til Oreca’s base hvor man vil skille store dele af bilen ad, for at se hvordan de to dage har påvirket både motor og chassis. Det er planen at Oreca er tilbage på testbanen i anden halvdel af februar.

Vejgaard


Læs mere om:
  • Nicolas Lapierre
  • Soheil Ayari
  • Oreca
  • Paul Ricard

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto