I dag klokken 14:30 blev den nye Peugeot LMP1 racer præsenteret i Paris, og jeg er lidt forbavset over det jeg så. Jeg havde sammen med mange forventet at Peugeot ville komme med noget nyt og banebrydende, men ved første øjekast ligner bilen meget sidste års 908. En helt afgørende forsket fra den forrige 908 model er at den nye bil har en V8 HDi FAP diesel motor, og dermed har man klippet 4 cylindre af den tidligere motor. (Foto: Peugeot Media)
Jeg havde forventet at Peugeot Sport ville komme med en hybrid bil. Peugeot sport har i flere år eksperimenteret med hybrid teknologien, men de er åbenbart kommet til samme konklusion som Audi, nemlig at den teknologi ikke endnu er moden til at kunne vinde over den eksisterende diesel teknologi.
(Foto: Peugeot Media)
Peugeot hævder at den nye motor yder cirka 150 hestekræfter mindre end den V12 HDI de kørte med sidste sæson. Nu er det jo ikke sådan at Peugeot reducere deres motor power for sjov. 2011 reglementet foreskriver de mindre motorer og samtidig får motorerne mindre luft, så alle LMP bilerne køre i 2011 med mindre power end i 2010.
(Foto: Peugeot Media)
Teamet har allerede offentliggjort deres 3 Le Mans hold:
- #7:
Alexander Wurz, Østrig Anthony Davidson, England Marc Gené, Spanien
- #8:
Franck Montagny, Frankrig Nicolas Minassian, Frankrig Stéphane Sarrazin, Frankrig
- #9:
Sébastien Bourdais, Frankrig Pedro Lamy, Portugal Simon Pagenaud, Frankrig
Glimt fra præsentationen:
Vejgaard
Læs mere om: Alexander WurzAnthony DavidsonFranck MontagnyMarc GenéNicolas MinassianPedro LamySébastien BourdaisSimon PagenaudStephane SarrazinPeugeot SportTeam Peugeot TotalSebring12/06/11 - Le Mans - Le Mans19/03/11 - Sebring - ALMS19/03/11 - Sebring - ILM Cup |