WRC   09/02/11

Rally Sweden - specialprøve oversigt
World Rally ChampionshipI morgen - torsdag - starter Rally Sweden 2011 der har base i Karlstad, mens prøverne køres i Värmland og Dalarna området.
For deltagerne i World Rally Championship bliver løbet lidt af en 'gammel kending' idet 7 af de 11 specialprøver er gengangere fra de tidligere års udgaver af løbet.
Alligevel er der blevet plads til et par fornyelser, der forventes at sætte deltagerne på helt nye udfordringer, her i årets første afdeling af verdensmesterskabet.

Alt efter vejrforholdene, har Rally Sweden været afviklet under meget forskellige forhold, lige fra 30 graders frost med sne- og isglatte veje, til tøvejr og et sandt mudderbad på specialprøverne. Under alle omstændigheder er det altid et meget udfordrende løb der starter World Rally Championship sæsonen.

Torsdag den 10. februar:
Dagen indeholder kun en enkelt gennemkørsel på Super Special prøven (SSS) på Karlstad's Travbane, der er beliggende nær service pladsen i Hagfors.

Prøve Start Beskrivelse Længde
SS1 20:04 SSS Karlstad 1 1,900 km.

Fredag den 11. februar:
Fredagens specialprøver har sammenlagt den længste strækning som deltagerne i år bliver sendt ud på i forbindelse med Rally Sweden, de strækker sig over 129,340 kilometer.
Det er også dagen hvor deltagerne kommer ud på løbets længste specialprøve 'Vargåsen' (SS2 og SS5), prøven der indeholder det berømte Colin's Crest hop, opkaldt efter rally legenden Colin McRae.

Dagens prøver fører deltagerne helt op i det nordvestlige hjørne af Värmland, hvorefter de sætter kursen mod Hagfors service pladsen, for derefter at alle prøverne en gang til, for til slut at returnere til Karlstad igen efter at have kørt dagens sidste prøve 'Løvhaugen' i mørke.

'Løvhaugen' specialprøven (SS4 og SS7)er i øvrigt den ene af dette års nye prøver, og den er lidt speciel derved at den starter i Sverige for derefter at slå et smut ind i Norge, og tilsidst vender den tilbage til Sverige igen.

Prøve Start Beskrivelse Længde
SS2 07.58 Vargåsen 1 24,630 km.
SS3 09.39 Likenäs 1 20,780 km.
SS4 10.55 Løvhaugen 1 19,260 km.
SS5 14.13 Vargåsen 2 24,630 km.
SS6 15.54 Likenäs 2 20,780 km.
SS7 17.10 Løvhaugen 2 19,260 km.

Lørdag den 12. februar:
Lørdagsprogrammet består af fire specialprøver, der alle er gengangere fra tidligere års løb, og som hver skal gennemkøres to gange, inden dagen slutter med endnu en runde på Super Special prøven i Karlstad.

Undervejs skal deltagerne blandt andet køre ned af en skiløjpe ved Hagfors.

Den samlede prøvestrækning lørdag er på 127,500 kilometer, og sidste bil forventes i mål inden klokken 20:40.

Prøve Start Beskrivelse Længde
SS8 08,00 Lesjöfors 1 15,000 km.
SS9 09,01 Sågen 1 14,230 km.
SS10 10,06 Fredriksberg 1 18,150 km.
SS11 11,08 Värmullsåsen 1 15,420 km.
SS12 13,26 Lesjöfors 2 15,000 km.
SS13 14,27 Sågen 2 14,230 km.
SS14 15,32 Fredriksberg 2 18,150 km.
SS15 16,34 Värmullsåsen 2 15,420 km.
SS16 20,00 SSS Karlstad 2 1,900 km.

Søndag den 13. februar:
To gennemkørsler på hver af dagens tre specialprøver, betyder at deltagerne her skal tilbagelægge 92,260 kilometer specialprøve inde de returnere til målet på rådhuspladsen i Karlstad.

Den ene af søndagens prøver er ny, eller rettere den har ikke været benyttet siden 1980, så der er næppe nogle af topkørerne der har prøvet den tidligere.
Det er 'Gustavsfors' specialprøven på 16,000 kilometers længde, den betegnes som en Power Stage og den giver ekstra point til de hurtigste kørere, ligesom den bliver transmitteret live på svensk TV.

Prøve Start Beskrivelse Længde
SS17 07.51 Torntorp 1 19,210 km.
SS18 08.43 Gustavsfors 1 4,160 km.
SS19 09.37 Rämmen 1 22,760 km.
SS20 12.09 Torntorp 2 19,210 km.
SS21 13.31 Rämmen 2 22,760 km.
SS22 15.08 Gustavsfors 2 4,160 km.

Når deltagerne kommer i mål søndag eftermiddag, har de tilbagelagt ialt 2059,890 kilometer, heraf har de 351 kilometer være fordelt på de 22 specialprøver.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Sverige
  • 13/02/11 - Sverige - WRC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto