ALMS   09/02/11

Sebring 12-timer - vinter test - preview 2
American Le Mans SeriesI dag, den 9. februar og i morgen den 10. februar afvikles den efterhånden traditionsrige vintertest på Sebring banen i Florida.
Der er i skrivende stund tilmeldt 31 biler til denne test, som er den første større samlede test op imod Intercontinental Le Mans Cup 2011, hvor det er 12 timers løbet på Sebring der er årets første løb. Mange bruger denne test til at finde ud af om speeden er ved at være på plads til den ny sæson, og samtidig er Sebring banen så hård ved mekanikken, det er en godt test for at finde ud af om noget skal forbedres på bilen inden løbet midt i marts.

Der kommer mange spændende biler her i blandt Muscle Milk Aston Martin Racing's Lola-Aston Martin Coupe, i øvrigt samme bil som sluttede på 3. pladsen i sidste års 12-timers løb på Sebring.
Samtidig bliver det spændende at se den nye Ferrari F458 GT for første gang sammen med andre GT biler. Hvor hurtig er den ?

Set med danske øjne, vil blikket selvfølgeligt være rettet imod Corvette Racing og Jan Magnussen.
Kan GT2 Corvetten eksempelvis følge med den nye Ferrari?

Vi er forhåbentligt lidt klogere om et par dage, og her på Motorsporten.dk forsøger vi at følge op på testen, men forvent ikke officielle tider fra testen. Det er ikke altid alle biler kører med transponder hele tiden.

Hvis du er i nærheden af Sebring banen kan du komme ind og overvære testen. En dags billet koster kun 10 US$.

Vejgaard


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Corvette Racing
  • Sebring
  • 19/03/11 - Sebring - ALMS
  • 19/03/11 - Sebring - ILM Cup
  • Sebring 12-timer - vinter test - preview 1

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport