Lidt opfølgning på testen i Valencia 5 og 6 februar, med de tre fra det kolde nord.
Formel BMW testen i weekenden forløb godt for de tre danske kørere, Jonas Hansen, Elliot Winther og Jacob Nørtoft.
Der var i alt mødt 24 kørere op til testen fra forskellige lande. Deltagerne skulle blot være fyldt 14 år, og have kørt gokart. Ikke alle var lige hurtige til at lære bilen at kende, men for de tre danskere gik der ikke længe før gearskifte og den meget højere hastighed i forhold til gokart (ca. 200 km/t på langsiden) sad på rygraden.
Testen var rigtig godt tilrettelagt af det team af mekanikere og undervisere der var omkring de unge talenter.
Der var skiftevis teori og test på banen i Formel BMW bilen, og folkene fra Formel BMW talent teamet kunne hurtigt se hvem de roligt kunne slippe løs på banen.
Nu går det videre til Winther Cup Lonato, South Garda i Italien, for Jonas Hansen og Jacob Nørtoft, hvor de skal deltage den kommende weekend.
Merete Frederiksen Læs mere om: Jacob NørtoftJens Elliot WintherJonas Bjørn HansenTre danske talenter i Formel BMW test |