Vi kunne i går eftermiddags berette at Peugeot testede på HTTT Paul Ricard, for at gennemføre en 30 timers test med den nye Peugeot 908. Det var under denne test det gik galt med Nicolas Minassian bag rattet. Peugeot Sport har nu erkendt at det er sket, og fortæller at Minassian heldigvis er sluppet uskadt fra denne ulykke. Herudover er der ikke så meget officielt fra Peugeot Sport. Men ifølge vores oplysninger har Peugeot forladt banen uden at fuldføre testen. Den forulykkede bil blev fragtet ind ude fra banen, hvilket betyder at den er kommet noget til skade.
Lukketheden fra Peugeot Sport er ikke så mærkelig. De har selvfølgeligt ikke interesse i, at fortælle om eventuelle svagheder i deres nye bil. Der er dog vedholdende rygter om at det er en fejl, sammenlignelig med den fra Le Mans 2010, de er forulykket med.
Peugeot Sport kan dog glæde sig over én ting, det er at den forulykkede bil ikke var blandt de chassiser der skulle til USA for at køre 12-timers løbet på Sebring.
På den anden side kan man være meget bekymret, hvis det er en svaghed på bilen, for Sebring banen er vanvittig hård ved alle komponenter på racerbilerne. Vejgaard
Læs mere om: Nicolas MinassianPeugeot SportPaul RicardStore udfordringer for Peugeot? |