ALMS   14/03/11

Sebring - første uofficielle test
American Le Mans SeriesNu er Sebring race ugen i gang, og den først af to 4-timers mandags test session er kørt. Flere teams, her i blandt Rebellion, har valgt og køre uden transponder i denne test, hvilket betyder at vi ikke har nogen tider på dem. Dette er tilladt i dag og i morgen, fordi disse to dage ikke er med i den officielle del af Sebring ugen. Fra i overmorgen er det selvfølgeligt et krav at der køres med transponder.

Efter en times kørsel kom der rødt flag fordi West Racing's Lamborghini stoppede ude på banen. Den skulle så fragtes væk. Det var dog ikke det eneste røde flag i denne session. OAK var skyld i to af slagsen, dog uden det var dramatisk. OAK var uheldige igennem hele sessionen, og blev en time før slut også ramt af en punktering.

Halvvejs inde i denne session er Corvette nr. 3 fjerde hurtigste GT bil med tiden 2:02.759, Corvette nr. 04 er 12. hurtigst med tiden 2:04.888. på samme tidspunkt er Peugeot 8 hurigst overall med tiden 1:47.678, Highcroft følger efter som næsthurtigst kun 0.664 sekunder efter Peugeot. Audi 1 er 3. hurtigst kun 0,864 sekunder efter Peugeot.

Herudover har der ikke været meget drama, men det er tydeligt at kampen imellem Audi og Peugeot er i gang, men det er værd at bemærke at Highcroft Racing og deres HPD ARX-01e HPD følger mere end godt med diesel bilerne.

Det er også værd at bemærke, at ikke alle Peugeot og Audi biler er hurtige endnu, men det kommer der helt sikkert styr på. Ifølge Anthony Davidson har Peugeot nummer 7 ikke kørt meget og at det er helt efter planen. Bilen kom til Sebring i går, så nu kan vi jo begynde og gætte på hvorfor bilerne er ankommet forskudt til Sebring banen?

Hvad angår Corvette og Jan Magnussen så er det ikke så behageligt at berette. Bilen køre ikke voldsomt stærk. Lad os håbe at det er en del af planen. Hvad angår Audi R15++ med nummer 2, hvor Tom Kristensen kører, så er de lidt efter i denne første session, men slet ikke noget der kan gøre os nervøse endnu.

Der er nu pause i en time, og så køres endnu en 4 timers session

Vejgaard


Læs mere om:
  • Sebring
  • 19/03/11 - Sebring - ALMS

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto