DM Rally   25/03/11

Max Christensen & Co. satser på rallypremiere-da capo
DM-rallyfeltet (Mekonomen Rally Championship 2011) tager en lille sviptur til Nordtyskland i løbsweekenden: 25.-26. marts, når den nye konkurrencesæson flages i gang med ADAC Wikinger Rallye 2011.


Max Christensen og Ole R. Frederiksen er klar til en knivskarp DM-sæson i Mekonomen Rally Championship 2011
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Den danske 4WD-rallymester 2008: Max Christensen ser frem til at kunne gentage præstationen som bedste danske rallyteam fra 2009-udgaven, hvor det nordtyske rally også var DM-premiere:

- Vores Subaru Impreza WRX er blevet opdateret med de nyeste 2011-specifikationer hos vores samarbejdspartner: Mäkinen Racing i Finland. Vores serienære rallybil med turbo bliver således matchet med Super 2000’erne.

- Der sker hele tiden nyudvikling af rallybilerne, supplerer co-driver: Ole R. Frederiksen. - Hvert år fastlægger det internationale bilsportsforbund FIA derfor retningslinjer for, hvordan forbedringerne kan/må træde i kraft. Dette sker bl.a. for at afveje styrkeforholdet til de tunede 2 liters rallybiler (Super 2000) således, at vi kan konkurrere på fornuftige og lige vilkår om 4WD-mesterskabet.


ADAC Wikinger Rallye byder traditionelt på gode og spændende oplevelser for rally-fans’ene
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

DM-premieren starter ud med 4 hastighedsprøver, som køres i tus- og helmørke. 46 km. i langtlysprojektørernes skær afgør startrækkefølgen på rallyets andendag, som byder på 8 prøver og samlet 100 konkurrencekilometre.

- ADAC Wikinger Rallye er traditionelt meget velorganiseret, fortsætter Max Christensen. – Samtidig finder nordtyskerne altid nogle prøve-områder, som giver gode udfordringer til både kører og co-driver.


Subaru Motorsport Danmark er kendt for at køre fuld attack
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

- På forhånd får deltagerne altid mulighed for at gennemkøre hastighedsprøverne, fortsætter Ole R. Frederiksen. – Dette sker for at højne sikkerheden under rallyet for mandskaberne, og samtidig fjerner man uretfærdig lokalkendskab og smugtræning. De såkaldte sikkerhedsnoter bliver ikke nedskrevet i konkurrencetempo, idet vi naturligvis overholder færdselsreglerne inden selve rallyet.


Max Christensen og Ole R. Frederiksen går til 4WD-makronerne i deres Subaru Impreza WRX
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Samarbejdet mellem Max Christensen og Ole R. Frederiksen blev etableret i efteråret 2010, men begge har stor erfaring fra danske og internationale rallies.

Åge Kirketerp Jensen


Læs mere om:
  • Max Christensen
  • Ole R. Frederiksen
  • Schleswig
  • 26/03/11 - Schleswig - DM Rally - DM

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport