207 Spider Cup DK   03/04/11

Ny kører i Peugeot Spider Cup
207 Spider CupPå denne årstid går alle og spejder efter de første tegn på forår og varmere vejr. Et helt sikkert tegn er nye kørere i klasserne og her kan Peugeot Spider Cup præsentere en ny mand med erfaring.
Fra Thisted melder Lasse ’Bulemand’ Jakobsen sin ankomst i samarbejde med den lokale Peugeot forhandler Kaj Højland.

Kaj Højland fortæller: ”Johnny Vejlebo kom med et oplæg til hvordan tingene skulle køre i år, og det lød spændende. Da vi fik mulighed for at købe en bil til en fornuftig pris og samtidig vidste, at Lasse var klar til at køre, så havde vi alle brikkerne til puslespillet”.


Hurtigste mand på Ring Djursland.
(Foto: Gripping Media)

Teamet har endnu ikke noget navn og der er heller ikke ansigter på alle medlemmer i teamet, men det kommer inden premiereløbet. Men hvem er Lasse Bulemand? Navnet hentyder ikke til hans evner bag et rat, men professionen som autoopretter. Normalt retter man som bulemand kundernes buler, men der er en særlig bule, som i øjeblikket får lidt ekstra opmærksomhed, nemlig den bule som pryder hustruen Anettes mave. Barn nummer tre har nemlig meldt sin ankomst i løbet af sommeren, så der bliver nok at se til.


Lasse Bulemand og Kaj Højland.
(Foto: Gripping Media)

Motorsportskarrieren startede i 1989 med folkerace og autocross, så han er ingen årsunge. Registreringsattesten er da også fra 1973 og kigger man på hans karriere, så tyder det på, at han har været under kraftig indflydelse af navne som Kris Nissen, John Nielsen og Kurt Thiim.

År Bemærkning
1989 - 1992 Folkerace og Autocross
1993 Banerace. Vinder af uoff. DM Formel Ford 1600 kl B
1994 Nr. 6 DM Formel Ford 1600 kl A
1995 Nr. 8 Tysk Formel Ford Zetec
1996 Nr. 4 Tysk Formel Ford Zetec
Nr. 16 ved VM Formel Ford festival Brands Hatch GB
1997 Deltager i 6 DM afdelinger, vinder alle og slutter Nr 2 i DM
Formel 3 Test hos Bertram Schafer racing Tyskland, samt Tjekkiske TKF Racing
DTC Test hos Tyske Wolf Racing Ford RS 2000
1998 Formel 3 Tyskland Hos TKF racing, bedste placering Nr. 6 på Hockenheim, men kører tør for penge midt på sæsonen
1999 Formel Ford 2000 Team DBA slutter Nr 5 i DM efterfølgende test i USA
2002 Yokohama Cup Peugeot 106 kører et løb med en 5 plads
2004-2005 Gokart 125 icc Klubløb Tmsk
2006 Vinder af DEC (Danish Endurance Championship) i Porsche 996 GT3

”Det gik ikke helt, som jeg havde drømt om, men jeg fik da stoppet, inden jeg havde gældsat hele kongeriget. Jeg prøvede en Spider i 2007 som optakt til præsentationen og har lige siden haft en drøm om at komme ud og køre race med den, så nu skal det være,” forklarer Lasse roligt. Ambitionerne er præget af ægte jysk realisme. ”Det skal være sjovt, og så må mesterskabet komme i anden række. På den anden side kunne det være sjovt at snuppe det, hvis chancen kommer - og så har jeg jo opfyldt målsætningen om, at det skulle være sjovt”.

Gripping Media ApS


Læs mere om:
  • Lasse Jakobsen

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport