Den danske elite-kartkører Kevin Rossel formåede at betræde det gyldne WSK-podie for mindre end to uger siden i Portimao, Portugal. Det blev til en sikker andenplads efter at danskeren havde været oppe og føre i finalen. Sæsonen er startet godt ud for Kevin Rossel. Til årets første løb viste den hurtige kartkører stor styrke og fart, og lige siden er forbedringerne forøget enormt. Danskeren kørte for nylig anden afdeling af WSK Euroserien på den portugisiske bane Portimao, og her bankede Rossel sine konkurrenter med stil.
Her ses en glad Kevin Rossel på WSK podiet, med årets bedste danske resultat. (Foto: KSP)
Der blev kørt henholdsvis fire kvalifikationheats og her scorede Rossel sig bl.a. to førstepladser. Det betød også at udgangspunktet for pre-finalen så lys ud. Her skulle den danske kører starte fra anden startplacering, og da heatet var ovre kørte Kevin Rossel over målstregen som nummer syv.
I den efterfølgende finale startede danskeren fra syvendestartplacering, men ganske hurtigt var han oppe og føre heatet. Efter nogle gode kampe med konkurrenterne, kunne Rossel efter 17 omgange køre over målstregen på en flot andenplads lige bag Francisco Abreu.
Dette er årets bedste danske WSK resultat, og dette har givet den dygtige dansker blod på tanden til weekendens kommende EM-kvalifikation.
Det var et helt fantastisk løb udtaler Kevin, og jeg er samtidig glad for den tillid mit team har vist mig, og nu har jeg fået vist mit værd. De har troet på mig siden sæsonstarten, og jeg har arbejdet seriøst og målrettet for dette resultat, fortæller fabrikskøreren. (Foto: KSP)
I den kommende weekend gælder det EM-kvalifikationen i England, på banen PFI. Her skal Kevin Rossel kvalificere sig, og kommer han igennem nåleøjet skal han køre om Europamesterskabet i Spanien, Zuera til Juli. Endvidere har danskeren fortsat to løb i den hårde WSK euroserie, og her ligger han på en solid fjerdeplads i den samlede stilling.
Kevinrossel.dk
Janni Storm Læs mere om: Kevin Rossel |