Denne weekend starter det nye Volkswagen Scirocco Cup mesterskab i Tyskland, som supportklasse for DTM serien på Hockenheim banen, her får danske Maiken Rasmussen sin debut kun fjorten dage efter at hu testede bilen for første gang. Maiken Rasmussen er stærkt motiveret forud for debuten, hvor nu skal i kamp med 20 andre kørere fra ialt 12 nationer i de helt identiske Volkswagen Scirocco Cup racere. (Foto: Volkswagen Media)
Da Maiken Rasmussen ikke har tidligere erfaring med de tyske baner, har hun 'testet' flittigt ved racesimulatoren de sidste dage, så hun nu er bekendt med Hockenheim banens layout.
For Maiken Rasmussen bliver weekendens løb hendes første løb i en 'rigtig racerbil' som hun udtaler det, og hun tilføjer:
"Arbejdet ved simulatoren har været givtigt, man kan lære svingene og bremsepunkterne, men alligevel er det noget helt andet når man er 'live' på banen, så jeg skruer ikke forventningerne for højt op. Jeg ved at det ikke bliver let, men jeg vil give mig fuldt ud - jeg er i alle tilfælde 100% motiveret!" - slutter Maiken Rasmussen.
(Foto: Volkswagen Media)
I Volkswagen Scirocco Cup serien deltager Maiken Rasmussen i 'Junior Cup' mesterskabet for unge kørere mellem 17 og 25 år, her har hun fra sæsonstarten 9 modstandere.
Det er hendes håb at slutte selve Volkswagen Scirocco Cup mesterskabet i top 10, samt indenfor top 5 i 'Junior Cup' mesterskabet.
Udover Maiken Rasmussen deltager der endnu en kvindelig kører i Volkswagen Scirocco Cup klassen, det er tyske Eve Scheer.
Til sæsonens første løb i Volkswagen Scirocco Cup mesterskabet, er det blevet bestemt at 'push-to-pass' systemet må benyttes 15 gange á 10 sekunder, samt at der skal være mindst 10 sekunders pause mellem hver aktivering, og dem skal Maiken Rasmussen nok få brug for da der til løbet på Hockenheim er inviteret tidligere DTM stjerne til at deltage i løbet, blandt dem danske Kurt Thiim der vandt DTM mesterskabet i 1986. Derudover deltager Johnny Cecotto, Klaus Niedzwiedz, Uwe Alzen samt Nicola Larini.
Weekendens Volkswagen Scirocco Cup tidsplan:
|
Dato | Ugedag | Kl. | Kørsel |
|
29. april | Fredag | 14:30 - 15:00 | Fri træning |
30. april | Lørdag | 12:10 - 12:40 | Kvalifikation |
30. april | Lørdag | 17:05 - 17:35 | Race |
|
Løbet kan følges live på nettet via Volkswagen-Motorsport.com/livestream, ligesom løbet bliver vist på SPORT 1 fra klokken 18:00 til 18:15 lørdag. Hr. Nielsen
Læs mere om: Maiken RasmussenHockenheimDansk pige vinder sæde til 2011Årets første Scirocco test for Maiken Rasmussen |