ILM Cup   04/05/11

Audi R18 race debuterer på Spa-Francorchamps
I den kommende weekend race debutere Audi’s helt nye LMP1 flagskib som hedder R18 TDI.
Bilen skulle oprindeligt have racedebuteret ved 12-timers løbet på Sebring i marts, men allerede før jul 2010 blev denne plan forskubbet således at race debuten kommer i den kommende weekend.

Audi R18 TDI har gennemgået et meget omfattende test forløb, nu skal det så vise sig om alle fejl er fundet, samt om bilen over racedistancen er hurtig og ikke mindst holdbar nok.

Det er på den belgiske Spa-Francorchamps bane at Audi Sport Team Joest vil afholde generalprøven før året vigtigste løb, som er 24-timers løbet på Le Mans den 11. juni.

Umiddelbart burde Audi ikke være nervøse ved en optræden med en helt ny bil, for siden år 2000 er Audi kommet med tre nye biler (R8, R10 TDI og R15 TDI), og alle tre har vundet deres første løb.
Kan det ske igen?

Audi Sport stiller op med alle tre Le Mans teams på Spa-Francorchamps, to team under Team Joest og ét under navnet North America.
Det er i den sidste bil, med startnummer 3, hvor danske Tom Kristensen køre sammen med Rinaldo Capello og Allan McNish.


(Foto: Audi Motorsport)

Inden race debuten for R18 TDI siger Tom Kristensen:
"Jeg glæder mig meget til at køre dette ILMC løb på Spa. Det er debuten for vores nye Audi R18 TDI, og det skal foregå på Spa som er min ynglingsbane. I år kommer der rigtig mange biler til start, vi forventer op imod 60 deltagere og det betyder at jeg hele tiden skal være opmærksom på langsommere biler på banen, så det bliver et rigtig hårdt løb for os."

Programmet for løbet i år starter allerede torsdag med to frie træninger

Tidsplan:

Torsdag den 5. maj:
12:20 - 13:20 Fri træning
16:55 - 17:55 Fri træning

Fredag den 6. maj:
11:50-12:50 Fri træning
15:50-16:10 Kvalifikation (GTE)
16:20-16:40 Kvalifikation (LMP)

Lørdag den 7. maj:
09:55-10:15 Warm-up
14:05-20:05 Race (6 timer)

Vejgaard


Læs mere om:
  • Allan McNish
  • Rinaldo Capello
  • Tom Kristensen
  • Audi Sport North America
  • Audi Sport Team Joest
  • Spa-Francorchamps
  • 07/05/11 - Spa-Francorchamps - ILM Cup

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto