207 Spider Cup DK   27/05/11

Flat out på Padborg
207 Spider CupI den kommende weekend køres næste afdeling i kampen om det danske mesterskab for Peugeot Spider Cup. De franske Mygale-racere mødes på Danmarks fladeste racerbane, Padborg Park, tæt ved den tyske grænse til en spændende dyst.

I modsætning til sidste løb, der blev afviklet i Sverige, er der denne gang tale om en bane, som alle kørerne kender og har et passende setup til. Det kunne tale for et løb, hvor klassens mesterskabsførende, Søren Mosebo, påtager sig rollen som vanevinder, men måske vejrguderne har tænkt sig det anderledes.


Skal vi have lige så tæt løb i år?
(Foto: Gripping Media)

Med den foreliggende vejrudsigt skal mekanikerne være klar til at ændre opsætning og skifte hjul med meget kort varsel. Kørerne skal på den anden side også være helt oppe på mærkerne indtil sidste øjeblik og afveje, om de vil satse på den ene eller den anden opsætning og dæktype. Det vil helt sikkert give anledning til spænding i pitlane, men for et felt, som måske starter med meget forskellige opsætninger, vil spændingen følge med ud på banen og helt frem til målstregen.

”Jeg har ikke så meget mod en våd bane, men et skift i vejret under løbet, kan jeg sagtens undvære”, siger Lasse ’Bulemand’ Jakobsen fra Thisted. Han har i øjeblikket en fjerdeplads i mesterskabsstillingen, men den vil han med sikkerhed gerne veksle til noget bedre. Vejen er i teorien også banet, da den nuværende treer med syv point mere i mesterskabet, Johan Jokinen, ikke kommer til start i dette løb. Til gengæld er der et stort spring op til Allan Olsen med 66 point på andenpladsen.

”Allan er en rutineret herre, som er dygtig til at køre sin linie og svær at komme forbi, så han skal bare holdes bagved fra starten”, fortæller Søren Mosebo, der med elleve points forspring fører mesterskabet og har i sinde at udbygge føringen. Han fortsætter: ”Forhåbentlig kan jeg tage pole og komme væk fra starten, men nu må vi se”.

I den resterende del af feltet finder man nok den hårdeste kamp om pointene. Thomas Mueller, Henrik Jansen, Rasmus Wendelboe, Carsten Brandt, Morten D. Jensen og Kim Rødkjær ligger indenfor otte point og kun syv point efter Bulemand, så her kan der virkelig ske ændringer på pointtavlen.


Rasmus Wendelboe klar igen.
(Foto: Gripping Media)

Peugeot Spider hører stadig til blandt de hurtigste klasser i dansk banesport. På Padborg Park bliver det en dyst mellem muskelbilerne i Special Saloon Car og de godt afstemte Peugeot 207 Spider om at være hurtigste klasse på banen. En kamp som står til at blive vundet af muskelbilerne, men også her kunne vejrguderne komme i vejen med en vandkande.

Gripping Media ApS


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 29/05/11 - Padborg Park - 207 Spider Cup DK - DM

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk