Kæmpe succes for Oneengines, PB Kart Race og Kasper H. Jensen… Det var en jublende glad Kasper H. Jensen der kunne lade sig hylde som vinder ved Rotax Max Euro Challenge på Wackersdorf banen i Syd Tyskland. Vi havde forberedt os optimalt til løbet, så forventningerne var store da vi drog sydpå for at deltage i årets anden afdeling af Rotax Max Euro Challenge.
”Dette var den bedste sejr nogensinde” sagde en glad Kasper lige efter finalen.
Allerede i de første træninger kunne vi konstatere af vi var med helt fremme. I det 69 mand store felt var tidtagningen som sædvanlig meget tæt. Kasper var nr. 4 hvilket gav en startplacering som nr. 2 i de tre kvalifikations heat.
Trods yderbane og tabte placeringer starterne gik kvalifikations heatene godt. Her blev det til en sejr, en anden og en fjerde plads. Samlet gav dette en anden plads og hermed igen yderbanen til prefinalen, herfra hjemkørte Kasper en trejde plads.
Koncentreret Kasper før finale starten
Med en tredje plads i prefinalen og dermed inderbane start i finalen, håbede Kasper på endelig at komme godt fra start. Dette holdt nu ikke helt stik, idet Kasper kom ud af første sving på en femte plads. Allerede på tredje omgang havde Kasper kørt sig op på førstepladsen og fik her et lille hul på ca. 0,7 sec til mesterskabets førende Ben Cooper.
Midt i finalen kom Edvard Brand forbi Cooper og indledte herefter jagten på Kasper. Dette lykkedes dog ikke, så Kasper var første mand der så det ternede flag.
Godt til mesterskabet
Efter første afdeling lå vi nr. 5 i mesterskabet. Med det fornemme resultat rykkede Kasper op på en tredje plads i den samlede stilling.
I den samlede stilling fører eks verdensmesteren Ben Cooper foran Brand og Kasper.
Euro Challenge afdeling på Thy banen
Når trejde afdeling af Rotax Euro challenge skydes i gang på Thy banen i slutningen af juli, bliver det første gang denne løbsserie køres på dansk grund. Her forventer vi igen at kunne gøre en god figur, idet Kasper pt. har banerekorden på Thy banen.
Kasper fejrer sejren sammen med mekanikeren ”Moose”
KHJ-Racing.dk Læs mere om: Kasper H. Jensen |