207 Spider Cup DK   23/06/11

En ny kører i Peugeot Spider Cup til Ferrari Weekend
207 Spider CupKnap har støvet nået at sænke sig efter en række køreres test af Peugeot Spiders terrænegenskaber på Ring Djursland, før en kører med erfaring fra løst underlag melder sin ankomst i klassen.

”Nej, jeg regner ikke med at skulle bruge bilen udenfor asfalten”, griner rallykøreren Niki Bjerg fra Slagelse, ”men det er en forrygende sjov og god bil – faktisk en hel del sjovere og hurtigere end jeg lige havde regnet med”.

Niki sluttede sin rallykarriere i 2008 som Juniormester i den engelske Suzuki Cup, men derefter kneb det med at finde sponsorer til at fortsætte karrieren i rallybilen.

”Jeg fik en opringning fra min gamle læremester, Johnny Vejlebo, der gav mig et tilbud, som jeg kun kunne tage imod, så nu skal jeg køre resten af sæsonen i den gule Spider med nummer 5.”


Niki Bjerg venter spændt på at komme på banen.
(Foto: Christian Larsen)

Det bliver et gensyn med flere kendte ansigter. Den hurtige værkfører fra Peugeot i Holbæk, Allan Olsen, husker godt den unge og meget dygtige mekanikerlærling, der blev udlært på værkstedet: ”Jeg tror ikke, at han har ændret sig ret meget siden Johnny og jeg kørte sammen med ham til firma gokart. Han er en fin fyr, som jeg glæder mig til at køre mod”

Men hvordan ligger det så med ambitionerne? ”Jeg kører ikke ud og vinder fra den første dag, men jeg har det ikke godt med at kunne se biler foran – ja, jeg er en dårlig taber. Realistisk set, så tror jeg, at jeg kan komme op og køre i top fem”.

Niki har haft en dags intensiv træning på Padborg Park i forbindelse med erhvervelsen af banelicensen, og det var en positiv oplevelse. ”Bilen kører rigtig godt, den reagerer rigtigt og man kan presse den uden at den bliver mærkelig at køre. Hvis det holder tørvejr, går det nok ikke så galt, men i regnvejr skal jeg nok have i baghovedet, at de trækkende hjul sidder i den anden ende.”

Gripping Media ApS


Læs mere om:
  • Niki Bjerg Larsen
  • Padborg Park
  • 26/06/11 - Padborg Park - 207 Spider Cup DK - DM

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk