ERC   29/06/11

Team Linnemann henter endnu en 4. plads hjem
I den forgangne weekend var Team Linnemann i ilden på Lånkebanen i Norge. På jagt efter en topplacering i EM i rallycross hentede teamet en flot 4.plads på en ukendt rallycrossbane.
Selvom Ulrik Linnemann har rangeret på resultatlisterne i Europamesterskabet de sidste 4 år, har han ikke tidligere prøvet kræfter med Lånkebanen i Norge.

Dette kunne dog ikke ses på omgangstiderne, allerede efter den første træning havde nordjyden en af de bedste tider. Og dette skulle mere eller mindre vise sig at blive det generelle billede for weekenden. Med heatplaceringerne 6/2/1 i de indledende heat, var vi videre til A-finalen med en pole position, kommer det fra Ulrik. I A-finalen fik vi en perfekt start, og lagde os i front med det samme. Men sidst i 2. omgang bliver jeg desværre ramt af en punktering på det ene forhjul. Herefter bliver bilen selvfølgelig lidt svær at manøvrere med, så jeg falder derfor ned på en 4. plads. Jeg var simpelthen nødt til at skulle have nogle point med hjem – så i kampens hede valgte jeg at køre finalen færdig uden luft i forhjulet, siger Ulrik.


(Foto: Johnny Loix)

En punktering kan ramme enhver racerkører… Det er dog meget ærgerligt at den rammer os imens vi har udsigt til at vinde en A-finale i et Europamesterskab. Men det er jo den del af sporten der er med til at gøre den uforudsigelig og ekstra spændende, kommer det fra en lidt skuffet, men glad Ulrik. Alt i alt er vi tilfredse med 4. pladsen.

Med den fine placering kan Teamet sætte 13 point ind på EM kontoen. Og generobrer dermed sin 2. plads i den samlede EM stilling.

Næste weekend gælder det 5. afdeling af mesterskabet, som skal køres i det Svenske rallycross mekka på Höljesbanen. Dette er uden sammenligning den største og bedst arrangerede afdeling af Europamesterskabet, med op imod 25.000 tilskuer. Udover Team Linnemann skulle der være 7 andre danske teams at finde bag startlyset på Höljesbanen, så det bliver spændende at se om lille Danmark igen kan gøre sig gældende i toppen af Europas fineste rallycross mesterskab.

Linnemann Motorsport
Lars Bisgaard


Læs mere om:
  • Ulrik Linnemann

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk