24H Series   28/06/11

Interessen for langdistance løb er stigende
- det mærker de hos Sally Racing
Et af de teams der har klaret sig bedst indenfor international langdistance race de seneste par år er Sally Racing, der har taget klassesejre både i 24-timers løbet i Dubai samt 12-timers løbet i Ungarn, de er allerede nu godt i gang med forberedelserne til det næste løb.
Her i efteråret køres der et 24-timers løb på Circuit de Catalunya ved Barcelona i Spanien, og interessen for at deltage i løbet er så stor at teamet nu vil tilmelde to biler.

24-timers løbet i Barcelona, er ligeson 24-timers løbet i Dubai og 12-timers løbet i Ungarn, arrangeret af hollandske Creventic der efterhånden må betragtes som 'verdensmester' i at arrangere langdistance løb, hvor alt bare fungerer!


(Foto: Motorsporten.dk)

Sally Racing har gennem flere sæsoner deltaget i Creventic arrangementer, og som nævnt også med flotte resultater.
Det betyder at der er stor interesse for at køre for Sally Racing i de kommende langdistance løb, hvor af det første er 24-timers løbet på Formel 1 banen i Barcelona.

Rent faktisk er interessen er så stor, at Sally Racing nu står klar med det første par kørere til bil nummer to, og det betyder at der lige mangler et par mand mere der.
Så er du interesseret i at køre i den ene af Sally Racing's Renault Sport Clio III racere til 24-timers løbet på Circuit de Catalunya ved Barcelona den 23. til 25. september, så er det NU du skal tilmelde dig, hvis du vil have det til den rigtige pris!


(Foto: Motorsporten.dk)

Kontakt Sally Racing:
Jesper Sally Pedersen: sallysauto@get2net.dk
eller
Martin Sally Pedersen: msauto@live.dk

PS - der er også mulighed for at melde sig til næste års 12 og 24-timer løb, både det i Dubai (12. - 14. januar 2012) samt det på Bathurts banen i Australien (24. - 26. februar 2012).
Igen her gælder, at de første kørere allerede er på plads!


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Sally Racing
  • Circuit de Catalunya
  • 25/09/11 - Circuit de Catalunya - 24H Series
  • Bathurst 12 timers løbet i 2012 er flyttet
  • Team Sally Racing søger kørere

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk