Det var med nogen spænding og forhåbninger, at Mikkel Mac begav sig mod Nürburgring for at deltage i 7. og 8. afdeling i formel 2 seriens FIA mesterskab, i det Mikkel havde gode minder om banen fra hans tid i Formel Renault.
Mikkel imponerede allerede i første træning fredag morgen, hvor han kørte træningens hurtigste tid, med gode forhåbninger om en god weekend.
Ved sidste weekends race på Spa var Mikkels racer blevet påkørt bagfra af Franskmanden Lariche og ramt så uheldigt, at teamet var nødsaget til at skifte hele motoren med gearkasse og baghjulsophæng forud for denne weekends løb på Nürburgring. Dette viste sig desværre at skulle have flere følger for Mikkel, i det han under anden træning fredag middag, efter at have fået varme i dækkene, og indledt de hurtige omgange, brød racerens baghjulsophæng sammen, under den store belastning det var udsat for på vej igennem højhastigheds kurven – med det resultat til følge at Mikkels racer spandt rundt, men heldigvis uden at forsage yderligere skader på raceren og uden mén for Mikkel.
Lidt spekulative miner før det ene af weekendens løb (Foto: Mikkelmac.com)
Lørdag morgen hoppede Mikkel Mac i bilen til weekendens første kvalifikation, hvor han fik kørt sig frem til en startplacering som nummer 10. til eftermiddagen løb.
I det første løb lørdag eftermiddag fik Mikkel en god start ned af langsiden, men valgte det forkerte spor i første sving, hvilket resulterede i at han faldt ned på en 12. plads, men han kom stærkt tilbage, og lavede 2 overhalinger gennem løbet, og da yderligere to forankørende måtte udgå, blev det til en flot 8. plads.
Mikkel Mac klar - skjult bag nummerpigen (Foto: Mikkelmac.com)
Søndag morgen gik det igen løs for Mikkel Mac da weekendens anden kvalifikation skulle i gang, Mikkel kørte ud på banen og fik varme i bilen og kroppen, hvorefter han kørte i pit og skiftede til nye dæk, her sad han et stykke tid og ventede mens uret tikkede, da tiden ragte til 3-4 omgange kørte Mikkel ud på banen og allerede på anden flyvende omgang satte Mikkel kvalifikationens 6. hurtigste tid, 0,142 sekund efter Bertolotti fra Italien der havde sat hurtigste tid. Det var en tydeligt glad Mikkel Mac som steg ud af raceren efter denne flotte kvalifikation.
I weekendens 2. og sidste løb var Mikkel fast beslutte på at holde fast og måske forbedre sin placering hvis muligheden bød sig under det 40 minutter lange race. Efter at skiftet placeringer et par gange kørte Mikkel over målstregen på en slutplacering som 6. bedste kører i konkurrence med nogle af verdens bedste racerkørere.
Efter weekendens forløb, og flotte præstationer var Mikkel Mac tydeligt godt tilfreds, og dermed føltes hjemturen fra Nürburgring knap så lang som turen derned.
Næste gang det går løs for Mikkel Mac er d. 22/23/24 Juli på Brandshatch i England.
Jens Jaszczak Læs mere om: Mikkel MacNürburgring03/07/11 - Nürburgring - FIA Formel 2 |