Porsche Carrera Cup Germany   07/07/11

Endnu en podieplads til Nicki Thiim
Skulle Nicki Thiim på det øverste trin på podiet igen?
Det var håbet hos den unge dansker da den tyske Porsche Carrera Cup i weekenden kørte på Norisring i Nürnberg.
Banen er dog en svær en af slagsen hvor den mindste fejl ofte koster dyrt. Gadebaner tilgiver ikke ret mange fejl.

Nicki Thiim var dog fuldt ud klar. Men det var vanskelige forhold der mødte deltagerne. Fredagens første fri træning blev kørt under meget våde forhold, mens den anden fri træning blev afviklet på tør asfalt. Så det var ikke lidt at finde det rigtige setup til bilerne. Men Nicki Thiim klarede opgaven flot og blev nummer 3 i den første fri træning og nummer 5 i den anden.


(Foto: Natascha Theisen)

Kvalifikationen blev afviklet af to omgange. Én første runde hvor alle deltagere er på banen og skal sætte tiden, der så - måske - sikrer deltagelsen i anden runde hvor det er de 10 hurtigste der får lov til at deltage. Det lykkedes også for Nicki Thiim. I den anden kvalifikationsrunde skulle deltagerne være om muligt endnu mere skarpe for at sikre et så godt udgangspunkt som muligt til selve starten på den vanskelige Norisring.

Kun 0:00.021 skilte Nicki Thiim fra pole position, men en plads var i forreste startrække var sikret efter Nick Tandy.

"Det er i virkelig en speciel bane. Man er hele tiden tæt på autoværnet og kan hele risikere at tabe bilen. Her køres der tider der viser hvor tæt feltet i virkeligheden er. Kun marginaler skiller os ad, men lad os nu se - i racet kan alt ske."


(Foto: Natascha Theisen)

Nicki Thiim mistede et par placeringer i starten og skulle derfor kæmpe for at komme tilbage igen. Han fik sig kørt op på tredjepladsen og lå nu længe og kæmpede med Rene Rast om andenpladsen. Rene Rast er dog en hård nyser og forsvarede sin placering flot hele løbet igennem, men til sidst fik Nicki Thiim alligevel overtaget og kunne indtage andenpladsen på næstsidste omgang. Men der var for langt op til førstepladsen, så nu var det en kamp om at bevare andenpladsen i stedet.


(Foto: Natascha Theisen)

Med andenpladsen i dette løb, kunne Nicki Thiim rykke op på en samlet fjerdeplads i mesterskabet. Næste løb i serien køres på Nürburgring d. 7. august, og som vel næsten er en slags hjemmebane for Nicki Thiim efterhånden.

Natascha Theisen
Media Office Theisen


Læs mere om:
  • Nick Tandy
  • Nicki Thiim
  • René Rast
  • Norisring

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto